Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEDRAGEN.
95
følte sig saa fri og let, jo høiere han kom, en renere Luft
fyldte hans Bryst, og Synskredsen udvidede sig for hvert
Øieblik, medens Verden med sit Bulder, sin Uro og sine
Strider laa dybt under hans Fødder. Lyset opløste sig og
flød ligesom ud i Luften, og længst borte i det fjerne viste
sig de kjære Skikkelser, som var gaaet bort, men som havde
indgivet ham den dybe Kjærlighed til det sande og gode, den
faste Vilje, der kunde byde Livet som Løsen for et Løftes
Helligdom, der aldrig svigtedes.
Da Nils vaagnede af sin Dvale, var Værelset oplyst af et
rosenrødt Skin, og Lærkene sang høit over hans Hoved.
Brodde var kommen hjem, og da han fandt sin Herre sovende,
aabnede han Vinduet. Det var antagelig den friske
sommervarme Luft, der strømmede ind i Værelset, som i Drømmen
havde fremkaldt denne Lethed og ubeskrivelige Følelse af
Frihed. Tordenveiret var draget forbi, og Himmelen var klar
og ren, og den opgaaende Sol kastede sit Guld ind i det lille
Værelse. Men det Syn, han havde havt, blev igjen i hans
Sjæl, og dets Billeder blev ligesom trukne op paany i den
rosenglitrende Tæppe, som Morgensolens Straaler vævede. Og
Haab og Mod og Kraft tændtes paany i den unge Ridders
Bryst. «Fremad, opad», lød det som en Morgensamle i hans
Sjæl. Han følte sig tilmode som Korsfarerne, da de, udmattede
og kraftløse, efter hundrede Besværligheder, Farer og Strider,
saa den Korfæstedes Billede straale i Skyen over den
hellige Stad.
«Fremad, opad!» hviskede han til sig selv og saa op
mod Himmelen med foldede Hænder.
«Skal vi opholde os længere i Arboga, Hr. Nils!» spurgte
en Stemme bag ham.
Det var Brodde. Efter at have aabnet Vinduet var han
gaaet ned forat tilse Hestene og sadle dem, saa sikker var
han paa, at det skulde blive Opbrud. Da Nils vendte sig
om, var hans Blik klart og fuldt af Kraft. Blot omkring
Munden spillede et vist vemodsfuldt Træk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
