Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEDRAGEN.
99
holde Rede paa . . . jeg havde Svenden at vogte paa, og jeg
vogtede paa ham. Dog varede det længe, inden jeg fik
Øie paa ham igjen, og da gik han frem og tilbage forbi
Gavlen paa Graabrødreklostret. Jeg stod bag et Træ, og i
det forfærdelige Tordenveir var intet Menneske ude paa Gaden
med Undtagelse af ham og mig . . . Saa stod vi to længe
og vel, han med øinene paa Klosterporten, og jeg med øinene
paa ham. Tilslut saa jeg Dem gaa ud fra Klostret og en
Stund efter en anden Ridder, som jeg dog ikke i Mørket kunde
kjende. Men da flk min Mand det travlt, trak sig bag
Træerne og havde saa nær kommet bort for mig. Men jeg fik
ham atter fat, og nu gik det med raske Skridt Gade op og
Gade ned, indtil han kom til et af de yderste Huse nordenfor
Aasen. Her gik han ind, og han syntes at være godt hjemme
i Huset, der ganske vist var ubeboet. Efter at have opholdt
sig derinde en Stund, kom han ud, standsede, saa sig om til
alle Sider og lyttede, men han, saavelsom jeg, hørte intet
andet end Tordendrønnene; imellem disse var det stille. «Han
skal dog snart være her!» hørte jeg ham sige, og saa gik han
henad Gaden. Jeg vidste ikke rigtig, om jeg skulde følge
ham, men da jeg antog for sikkert, at jeg nok skulde naa
ham igjen, besluttede jeg først at kige ind i Stuen ...»
«Du kunde lige saa godt lade mig faa vide med ét, hvad
du fik høre, Brodde!»
«Ja, jeg tænkte nok det, da disse Veie dér ikke er efter
Deres Sind, men sé, jeg jager nu efter Sandheden, jeg
ogsaa ... og eftersom Sandheden findes ogsaa hos Uglen, saa
faar jeg gaa Uglens Veie ... og her lod Natten mig faa
vide tvende Sandheder, den ene angaar Kongen og saaledes
Dem, Hr. Nils, den anden angaar Jomfru Iliana og saaledes
Deres Ven, Hr. Tord, og vel ogsaa Dem selv.»
Nils var altfor meget optagen af, hvad han selv havde
faaet høre angaaende Kongen, til nu at kunne afstaa fra
yderligere Oplysninger om samme Anliggende. Ellers afskyede
hans ridderlige Sind enhver Ting, enhver Oplysning, der blot
kunde vindes ad Snigveie. Endog den Samtale, han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
