Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEDRAGEN.
101
efter et Skjulested, men der var intet at finde. Tændtes der
Lys, vilde jeg uden Tvivl blive opdaget, og nu hørtes
Skridtene tæt udenfor Stuedøren . . . Pludselig fik jeg en
Indskydelse, og Tordenen hjalp mig . . . jeg sprang op i
Skorstenen, og det lykkedes mig at komme op i Piben . . . En
Sten faldt ned, men et Tordenskrald lød idetsamme og
overdøvede Lyden af min Raslen oppe i Skorstenspiben ... Ja
Kongen, ja», skyndte Brodde sig at tilføie, da et Blik paa hans
Herre fortalte ham, at en Tilrettevisning ikke længe vilde lade
vente paa sig, «Kongen skal rammes af Ulykken, naar han
mindst aner det. Et Møde skal staa mellem ham og Kong
Kristian næste Aar ved Midtsommertid ...»
«Ja vel, Brodde», faldt Nils ivrig ind, «der har du det, og
der skal Ulykken komme over ham?»
«Ne-hei, Hr. Nils, saadant noget fik jeg ikke at lægge
mig paa Mindet, men vel at, mens man dér paa Mødet som
bedst taler om Fred, skal Sveriges Rige anfaldes og Hr.
Magnus Gren skal blive den, som begynder Legen ...»
«Umuligt, Brodde, umuligt . . . den Gang har du faaet
Sagen bagvendt».
«Ved min Kjærlighed til Dem, Hr. Nils, hvert Ord er
Sandhed», forsikrede Brodde med Varme, «og for at De skal
tro mig, vil jeg ogsaa fortælle Dem, at Ridder Jost — thi det
var ham, som var kommen ind i Stuen, Ridder Jost og hans
Svend lo godt ad Dem; det lod til paa Ridderens Tale, at
han med egne øren havde hørt Deres Samtale i Klostret . . .
De havde gaaet i Fælden, sagde han, lige saa let som en
sulten Gjedde svælger Agnet paa Krogen, og saa tilføiede
han, at endnu én til vilde have godt deraf ...»
«Og hvem . . .? «lød Nils Bossons Stemme, men tonløs,
ligesom om han havde spurgt blot for at faa høre et Navn,
uden at han videre vilde lægge Mærke dertil, eller som om
han havde befundet sig paa selve Grænselinjen mellem Tvivl
og Vished og kun afventet dette Navn for siden bedre og
sikrere at kunne vælge mellem det ene eller andet.
«Kongen!» blev Broddes Svar, «Kongen . . . Ridderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
