Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.112
NILS BOSSON STURE.
«Velsigne Dem Gud, Nils Bosson!» sagde Dronningen,
med taarefyldte Øine. «Og hvis min Bøn formaar noget hos
den gode Gud, til hvem jeg snart skal gaa, saa skal De blive
saa lykkelig, som et Menneske kan blive ...»
Alt var saa stille i Værelset, at man kunde høre sit eget
Hjertes Slag. Nils laa med nedbøiet Hoved. Dronningens
Ord lød saa lifligt for hans øren og i hans Hjerte, at han ikke
kunde løfte sit Hoved, saa længe en eneste Tone af denne
himmelske Musik var at høre.
Men da Dronningen slog op sit Øie, blev hendes Blik
staaende ved et eneste Punkt, luede først, som om det havde
mødt sin kjæreste Gjenstand, men gik saa lidt efter lidt over
■i Sorg, i Skygge, mens den svage Legemshytte faldt sammen
aldeles magtesløs.
Kongen var traadt ind i Værelset. Han var kommen
ganske sagte. Døren havde aabnet sig lydløst, og hans
Fødder havde ikke frembragt den mindste Lyd paa den bløde
Matte. Ogsaa i hans Øie laa Længsel, laa Kjærlighed, han
syntes at ville have ilet frem og slutte sin Dronning i sin
Favn, men saa blev hans Blik truffet af den knælende Ridder,
og hans Ansigt blev mørkt, øienbrynene trak sig sammen, og
de vakre Træk blev forvredne. Han stod der ligesom for at
fuldstændiggjøre Billedet og dannede ved Siden af det rene
Lys, der straalede omkring Dronningen og Nils Bosson, den
fornødne Skygge. Hun var idel Kjærlighed, Godhed, Renhed
— han var Egenkjærlighed, Had, Vrede, en ond Jetteskikkelse,
der hævede sin Arm for at knuse det Alter, for hvilket
Selvforsagelsens Røgoffer steg op mod Himmelen.
«Hvad skal dette betyde», spurgte Kongen med en
-Stemme, der tilkjendegav, hvorledes Vreden drev skyhøie
;Bølger op mod ham.
Nils sprang op. Kongens Stemme gik som et tveægget
Sværd gjennem hans Sjæl. Han stod bleg, men fattet ved
Dronningens Side.
Ridder Gustav derimod, som den hele Tid havde staaet
.med Andagten i Hjertet og ligesom berusede sig af de Blom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
