Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.120
NILS BOSSON STURE.
forvandt i Nils Bossons Hjerte ved de i hans Tanker
usvigelige egne Iagttagelser. Lige saa sikkert som det er, at han
vilde have undgaaet alle disse Aars bitre Sorg, om han ikke
fra første Stund af havde ladet sig forlede til at tage Skinnet
for Virkeligheden og af en falsk Æresfølelse trukket sig tilbage
fra hende uden at give eller erholde Forklaring, lige saa
sikkert er det, at siden han engang havde taget dette Skridt, var
det uigjenkaldeligt. Han kunde vel sørge over sin Skjæbne,
han kunde vel længes tilbage til den Tid, da han levede
ligesom blandt idel Blomster under en stedse klar Himmel; men
det kunde aldrig falde ham ind med et eneste Ord at klage
over, hvad der ikke kunde ændres. Hele denne Verden af
ubeskrivelig Lykke og af ubeskrivelig Sorg laa indelukket i
hans Hjerte og blev mere og mere en Saga, jo længer han
fjernede’sig i Tiden fra den Virkelighed, hvoraf den var
bleven født.
Deri var hin Tid ikke lig vor, at man var mere bestandig,
mere Herre over sig selv og mindre en Gjenstand for tilfældig
og forbigaaende Smag og Behag. Man elskede og hadede,
men man elskede og hadede for Livet, og den ædlere Karakter,
der fandt sig skuffet i sin Kjærlighed og ikke kunde sænke
sig ned i Had, beholdt vel sin Kjærlighed, men lukket inde
i sit eget Bryst.
Saa var det ogsaa med Nils. Han vidste, at Brita elskede
Hr. Ove, og han havde hørt, at Hr. Ove med Samtykke af
den store og mægtige Slægt engang skulde faa træde til
Brudeskammelen med hende, og det hævede Sværd foran hans
Hjertes Eden luede med en Glans, der gjorde det til en
Forbrydelse for ham ogsaa i Ensomhedens hellige Stunder at
kaste et Blik derind. Saa lagde Natten sig over hans Sjæl,
og Tanken paa, hvad der havde været og hvad der kunde
blevet, glinsede for hans Øine i en stadig tiltagende Glans,
men som en Stjerne, hvorhen han ikke fik og ikke kunde
komme.
Nu var det, som om Stjernen kom ham nærmere. Den
lyste som en Morgenrøde over hans Ungdoms Saga, hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
