Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET BUDSKAB. 197
Magt og Indflydelse, og skjønt jeg er vis paa, at min
kongelige Frænde vil sige Nei til eders Forbindelse, naar han faar
den at vide, saa siger jeg dog: vær ved godt Mod, Nils, og
tro paa Lykken, saa sikkert som du kan tro paa mig og paa
Brita.»
Nils var saa bevæget, at han ikke kunde svare paa disse
Ord. Men han greb den kjære Vens Haand og trykkede den
haardt, mens Taare efter Taare rullede nedover hans Kinder.
«Din Skjæbne er som dit Skjoldmærke», vedblev Tord,
«den ene Halvdel er hvid, den anden sort. Naar du engang
er kommen over Natten, saa vender det sig til Dag igjen for
dig hurtigere end du kan ane. Det skal du se, Nils!» tilføiede
han og smilte, idet han vendte sig bort, thi han vilde ikke
vise, hvor dybt rørt han var.
Derefter tog han pludselig atter til Orde:
«Og dog maa jeg nu skille eder ad . . . Dronningen
venter dig, Brita ... du maa skynde dig til hende, men jeg
vil følge Nils, og du kan være forvisset om, at vi ikke skal
tale et Ord om dig!»
Saa gik de, hver til sin Kant, og det blev tyst i Lunden.
Men Lærken sang i Luften og Vinden for kjærtegnede
henover Blomsterne og Vætterns glitrende Bølger. Og visselig
var det om Kjærlighed og Fred, Fuglen sang og Vinden
hviskede; thi Blomsterne duftede herligere end nogensinde, og
Vætterns Bølger legede i Sollyset ved Stranden.
VIII.
Et Budskab.
De to Venner fulgtes ad til det Herberge, hvor Nils Bosson
havde taget ind, og her fik de Anledning til at samtale
uforstyrret om alt det, som angik dem, og som de behøvede at
meddele hinanden. Samtalen vendte sig dog snart væk fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
