Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOMFRUEN I BORGEBY SLOT.
159’
strakte ud Haanden mod Tord. Hillemænd, jeg mener, at
Lykken atter er os blid, saa vi kan glæde os derover!»
«Gud være derfor Tak, min kongelige Frænde!» svarede
Tord.
Kongen fuldførte derefter den Skrivelse, som laa foran
ham paa Bordet, og rakte den siden til en af Ridderne med
Befaling om at overbringe Herman Berman den.
«De skal ogsaa faa en Befaling af mig, min Frænde»,,
sagde Kongen, vendt til Tord, «men den skal De faa, naar vi
har endt vor Samtale med Erkebisp Tuve ... i hans Haand
ligger nu Skaanes Skjæbne».
Den Ridder, der skulde bringe Brevet til Skiløberbanneret,
fjernede sig, og Kongen udstedte yderligere Befalinger til en
Mængde Høvedsmænd for de forskjellige Afdelinger af
Bondehæren, og athørte indløbende Beretninger fra en og anden
omstreifende Skare, og saa anmeldtes hans Naade,
Erkebisp-Tuve af Lund.
Det var lidt ud paa Eftermiddagen, og i den store
Slots-sal med sine smaa Vinduer vilde det have været skymt, om
ikke et vældigt Baal havde luet paa den prægtige og med rige
Forsiringer prydede Arne, hvorhos tykke Voxlys brændte i et
Par Sølvstager paa Kongens Bord.
Da Erkebispen traadte ind, blev det aldeles stille i Salen.
Kongen reiste sig og gik den ærefrygtbydende gamle imøde
og hilsede ham med al den Venlighed, som han kunde lægge
i Stemme og Ansigtsudtryk, naar han rigtig vilde. Dog laa
der nu i hans Ord et Udtryk af Alvor, der tydelig havde sin
Grund i den Modvillighed, som Erkebispen havde lagt
for-Dagen overfor hans Begjæring om et Møde med ham.
«Vær velkommen til Sveriges Konge, ærværdige Fader
Erkebisp Tuve», sagde han. «Det staar til Dem og ikke til
mig, at jeg modtager Dem som Herre paa Deres eget Slot. . .
Anderledes kunde det have været, og Gud skal vide, at jeg
helst havde seet det!»
«De glemmer derved, Herre Konge», gjenmælte Erkebispen,
«at De er mit Lands og min Konges Fiende, og at jeg ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
