Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.162
NILS BOSSON STURE.
kan bære i sit Skjød en saadan Forandring, at Sundets
Bølger danner Grændsen mellem Sveriges Rige og mit
Fædreland. Men jeg bindes af min Troskabsed til dette Land og
til dets Konge, og jeg vil ikke med Svig mod nogen af dem
lægge mit graa Hoved i Graven! Dette er det eneste, som
befaler over mine Handlinger; Deres Trudsler og Deres Løfter
hverken skræmmer mig eller lokker mig ... De kan dog
ikke gjøre mig større, end jeg er, nemlig Erkebisp i Lund og
Primas i Sverige, eller mindre end jeg var, da jeg som en
fattig Skolegut betlede mit Brød, syngende for Hvermands
Dør!»
Med aandeløs Opmærksomhed fulgte alle i Salen den
stolte Erkebisps Ord, og da han havde sluttet, vendte enhver
Ridders Blik sig mod Kongen. Men denne stod rolig og høi
og syntes ingenlunde vred paa sin Fiende eller engang for
et Øieblik at tænke paa, at han havde ham i sin Magt og
kunde tvinge ham. Han svarede i en Tone, der vistnok
tilkjendegav en skuffet Forventning, men ogsaa Sorg over den
Skjæbne, som han nu blev nødt til at lade ramme det:
blomstrende og rige Landskab. Han slog ud med Haanden og
sagde:
«Nu vel, Erkebisp Tuve, vi er altsaa Fiender . . . Dog
skal De tage det Minde med Dem fra dette Deres Møde med
Kong Karl, at han stedse i Dem vil se sin ædleste Fiende!»
Erkebispen syntes rørt over Kongens værdige Holdning,
men kunde ikke afholde sig fra at benytte Anledningen til at
komme frem med en Begjæring om Stilstand. Men da gjorde
Karl en heftig afslaaende Bevægelse med Haanden og
udbrød:
«Nei, nei Erkebisp . . . Stilstand vil nok ikke
forandre-Deres Sind, og da vilde det blive blot Dem selv, ikke mig til
Gavn. Fra det Øieblik, De forlader Borgeby Slot, er De min
Fiende, Erkebisp Tuve, og skal behandles som saadan, dog skal
De faa reise uantastet tilbage til Deres Bispegaard i Lund . .
-Og nu forstaar vi nok fuldstændig hinanden.»
Erkebispen hilste Kongen, og denne gik ud af Salen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
