Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.176
NILS BOSSON STURE.
paa han satte sig i Spidsen for sit Folk, og om Morgenen
forkyndte Luerne randt om i Bygden, hvor han drog frem.
Samme Skjæbne fik ogsaa Borgeby Slot. Det nedbrændte
til Grunden, saa at blot Murene stod igjen som Vidne om,
hvor det prægtige Slot engang havde staaet. Derefter
rykkede Kongen med Hovedhæren mod Lund. Den var da en
betydelig By, og om dens Rigdom og Folkemængde taler
tilstrækkelig den Omstændighed, at Byen havde enogtyve
Kirker. Den prægtigste af dem var Sankt Lars eller Domkirken.
Den stod der som en Himmelens Brud blandt sine Terner
med sine mange Spir og sine Tinder, der mindede om
Frelserens Tornekrone, omkring sit Høialter. Det var, en
pragtfuld Kirke, saaledes som det anstod den fornemste
Erkebispe-kirke i Norden.
Men al denne Herlighed fik nu en Ende. Vintersolen
randt op i Blod den Dag, da den svenske Hær marscherede
mod Byen, og inden Aftenen var hele Himmelen farvet
blodrød af Luerne fra det brændende Lund.
Det var som et Hav af Ild og Røg, og i Midten hævede
Domkirken sig saa rolig og mægtig og høitidelig som en
Tanke paa Evigheden midt i Verdens stormende Lidenskaber.
Al Kraft, al Beslutsomhed var vegen fra Byen Lunds
Indvaanere. Blot Erkebispen stod stærk og urokkelig som
hans Domkirke midt i Bulderet, Skriget, Forfærdelsen. Og
ved hans Side var Hr. Ivar Axelsson den eneste, der
udviklede nogen Beslutsomhed. Men han var ogsaa utrættelig, og
hans Djærvhed og Mod ^fremkaldte nu og da et stille Smil
paa Erkebispens Læber. Det lykkedes disse Mænds fælles
Bestræbelse at redde saavel Domkirken som Erkebispehuset.
Hele den øvrige By med alle dens Klostre og dens enogtyve
Kirker blev Luernes Rov. Og ^Ødelæggelsen var af den
Beskaffenhed, at den gamle By efter den Dag aldrig mere
gjen-vandt sin fordums Glans.
Karl marscherede fra det brændende Lund i sydvestlig
Retning i den Hensigt at rykke mod Malmø, men han var
ikke kommen en Fjerding udenfor Byen, saa fik han høre, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
