Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN DØDÉ DRONNINGS BØN. j g j
Denne værgede sig med Kraft og Dygtighed, og det viste
sig snart, at han var Kong Karl voxen i at svinge Sværdet.
Det lyste som fra en Ildslue i Luften, naar de vældige Hug
skiftedes. Tilslut kløvede Ridderen Kongens Skjold, men
Ridderens Fjærbusk og Hjelmprydelse faldt idetsamme til
Marken for Kongens Sværd. Kongen forivrede sig.
Hjelmprydelsen var ikke af den Betydning som Skjoldet. Det saa
ud, som om Ridderen skulde blive Overmand, og denne Tanke
bragte Blodet hos Karl i et saadant Oprør, at han glemte al
Forsigtighed og huggede blindt ind paa Ridderen.
Og paa begge Sider vedblev Kampen lige hed med
Seiersraab, der overdøvede de saaredes og døendes
Jammerskrig, snart fra de svenske og snart fra de danske Krigeres
Rækker. Men jo mere Striden var bleven en Tvekamp
mellem de enkelte Krigere, desto mere var enhver overladt til sig
selv, og Liv og Død hang paa Sværdspidserne langs den hele
Linje, og saaledes fortsattes det. Havde man fældet sin
Fiende, saa mødte man en anden, der ogsaa havde fældet sin,
og saaledes var Forholdet fra den høieste til den laveste Svend
i begge Hære.
Som Følge heraf kjæmpede ogsaa Kongen og Ridderen
uforrtyrret sin Kamp.
«Vogt dig, Karl», raabte Ridderen, «jeg mener, at Luerne
fra det afbrændte Land gjør dig ør i Hovedet!»
Kongen svarede ikke, men anfaldt end mere heftigt, og
Ridderen kunde knapt nok værge sig for hans vældige og
velrettede Hug.
Saaledes vedblev det en Stund, da med ét Kongens
Sværd gik af ved Hjaltet.
«Nu er du min Fange, Konge!» raabte Ridderen, og greb
hurtigt Kongen i det med ædle Stene rigt besatte Læderbelte, som
han bar om Livet, idet han søgte dermed at holde ham fast.
Men Kongen gav sin Hest Sporerne, idet han med sin
Dolk øieblikkelig skar af Bæltet, og saa styrtede han henover
Marken, ivrigt forfulgt af Ridderen. Denne raabte til sine Venner,
at Kongen flygtede, og snart vendte da Opmærksomheden sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
