Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN DØDÉ DRONNINGS BØN. j g j
Men Ridderen havde allerede vendt Kongens Hest og
kastet sig op i Sadlen.
«Saa tag denne til et Minde fra migI» raabte Kongen og
rakte ham sin Dolk, og det med Guld og Perler rigt besatte
Skalt lyste i Skumringen.
Kongen forsvandt, idet han svøbte den sorte Ridders
Kappe om sine Skuldre, og han kom snart ind paa den Vei,
ad hvilken Ridderen var gaaet ham imøde, ud til Skovbrynet,
hvor Ridderens Hest stod og ventede, ivrigt gnæggende og
utaalmodigt skrabende Marken med sine Hove.
Den sorte Ridder var med nogle faa Svende kommen
ridende langs Skoven paa den anden Side, og havde netop
ved Kanten, hvor Skoven sluttede, faaet se Striden nedenfor
Klostret og den flygtende, i hvem det var let at gjenkjende
Kongen saavelsom Forfølgerne. Det var netop som Kongen
naaede Skovbrynet. Ridderen tilsagde sine Svende at ile hen
til Klostret, men selv vendte han sin Hest og for som en
Lynild tilbage langs Skoven til en Aabning i denne, som han
havde lagt Mærke til under sit Ridt. Her steg han af og
bandt sin Hest og begyndte at vandre ind i Skoven, men
maatte med Sværdet rydde sig Vei, idet han indimellem
standsede for at lytte.
Han hørte ogsaa snart, hvorledes Kongen fra den
modsatte Side arbeidede for at komme frem, og nu opbød han al
sin Kraft for at naa ham i Tide.
Det lykkedes, og nu styrtede han frem, ligesom greben
af et vildt Raseri, paa Kongens Hest. Nogle faa
Hestelængder fra Skovbrynet mødte han den staalblaa Ridder.
Denne standsede pludselig, da han fik se den vaabenløse
Konge komme imod sig. Hans første Tanke var, at denne
nu havde indseet Umuligheden af at undkomme og derfor
frivillig vilde overgive sig. Men han fik ikke Tid til at frigjøre
sig fra sin Forbauselse, førend den formentlige Konge styrtede
imod ham med en Voldsomhed, som hverken han selv elier
hans Hest kunde modstaa. Denne styrtede med Ridderen, og
nogle Øieblikke efter saa man Kongen med løse Tøiler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
