Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN HEMMELIGE BUDBÆRER.
197
afsides Land med Danmark, Danmark, som al Verden
kjender . . . Hvor har vel Sverige en Valdemar den Store eller
en Valdemar Seier at opvise . . .? Og hvor i Europa taler
man vel om et Sverige? Gaa til den hellige Fader i Rom,
og du vil faa høre Tale om Provinsen Danmark, hvoraf
Sverige og Norge er Dele . . . Gaa til Paris, til Universitetet
dér, og du vil faa høre Tale om Provinsen Danmark, hvoraf
Sverige og Norge er Dele! Og ligesom Europa ikke kjender
nogen andre Konger i disse Lande end vore Valdemarer, saa
taler ogsaa nu Paven, Keiseren og de Lærde aldrig om et
Sverige eller Norge, men blot om et Danmark, og naar de
siger Danmark, saa mener de Danmark, Sverige og Norge . . .
Dette er noget, som ikke kan ændres.
«Det kan ikke ændres, ja . . .!» mumlede Manden
fortrydelig.
«Og hvorfor saa komme og sige, at Sverige, som er en
Del af det hele, er større end det hele, som er Danmark? . . .
I Sandhed, Hr. Erengisle, der maa flyde det reneste svenske
Blod i dine Aarer, men Sandheden kan nok ikke fornægtes».
«Meget begriber jeg ikke af denne Tale, Brita, men det
begriber jeg, at om Bjørnen i vore Skove sønderriver Ræven,
der jager paa hans Mark, saa er han stærkere end Ræven, om
saa intet Menneske under Solen kjender til hans Bedrifter og
hans Styrke ... og dermed Basta, Fru Brita!»
Fru Brita, der kjendte sin Herre og Mand bedre, end
han kjendte sig selv, og aldrig berørte hans svage Side oftere
eller mere, end det var nødvendigt, for at han rigtig skulde
sætte Lid til hende, gik over til et andet Emne, der var
vigtigere for ham. Og Hr. Erengisle var idetheletaget meget
tilfreds med, at hans Husfrue vovede at sige sin Mening helt
ud. Han kunde ikke lide saadanne Mennesker, der blot
mjavede med, ha nsyntes om et skarpt Svar, ligesom han syntes
om et skarpt Sværdhug. Begge Dele krævede Mod i Barmen,
og til ingen anbetroede han sig saa gjerne som til den, der
uforfærdet sagde ham imod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
