Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.234
NILS BOSSON STURE.
lider . . . ganske vist vilde De ikke saa koldt, saa haanligt
vise mig fra Dem!»
Han sprang frem og greb lidenskabelig Jomfruens Haand,
og hans Øine luede af en vild, fortærende Ild. Men Iliana løb
hurtigt til Siden og saa paa Ridderen med et Blik, hvis Magt
han ikke formaaede at udholde.
«De véd, sagde hun, «det er endnu ikke lykkedes Dem
at lære mig feigt at frygte for Døden!»
«Hvor De taler grusomt og forfærdeligt!» udbrød Jost og
søgte med Haanden ligesom at hindre hende fra at udtale
Ordene, idet han lagde en Bøn i sit Blik og i sin Mine.
«Jeg svarer blot, hvad jeg før har svaret Dem ... De
har stillet mig Valget mellem at tilhøre Dem eller dø . . . Nu
vel, jeg har valgt det sidste. De véd det allerede. . . hvad
bier De efter ?»
«0, du hellige Guds Moder, hvorledes kan et saa haardt
Hjerte banke under et saa skjønt Ydre!» udbrød Ridderen med
foldede Hænder og et Blik mod Stenhvælvet, hvor en osende
Tranlampe hang.
«Bedre et haardt Hjerte, end intet, Ridder!» udbrød Iliana.
«Vidste jeg, at et Hjerte bankede i Deres Barm, saa vilde jeg
kanske have stillet en Bøn til Dem ... nu vil jeg ikke
nedlade mig til det!»
Jost stod endnu med foldede Hænder, og han saa paa
den stolte, men sælsynt skjønne Skikkelse, som stod dér saa
værgeløs, saa forladt, saa helt og holdent i hans Vold, men
som han dog neppe vovede at nærme sig. Nu havde alligevel
denne Skyhed forladt ham. Nu stod han ligesom først fuldt
helstøbt med sine Brøst. Han var, hvad han var, og maatte
enten smeltes og støbes om paany eller ogsaa kastes bort som
et blot og bart Stykke Metal. Man kunde næsten se,
hvorledes selve Lidenskabens Glød forsvandt fra Overfladen hos
ham i dette Øieblik og lod tilbage et stengraat Vidunder.
«Velan, Jomfru Iliana», hvæsede han med en uhyggelig,
halvkvalt Stemme, «velan . . . saa hør mig, De skal faa, hvad
De vil, De skal faa dø!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
