Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HRR. ERENGISLE.
265
Med disse var Forholdet forsaavidt et andet, som deres
høie, geistlige Embeder beskyttede dem, hvorfor den
legemlige Straf udeblev for deres Vedkommende. Men de blev
fradømte sin verdslige Løn og maatte love at afskedige sine
Krigsfolk. Det hele Raad og de særskilte Domkapitler gik i
Borgen for dem, at de ikke mere skulde lægge Anslag mod
Kongen.
Stolte og mørke, med Harme og Had i Hjertet, tirrede til
Afsindighed, fjernede de to Prælater sig.
Kong Karl var sig selv lig, stærk, kraftig og ubevægelig,
saalænge han stræbte efter Magten, vankelmodig og svag,
efter at han vel havde faaet den i sine Hænder. Ogsaa med
Hensyn til Fru Brita gjorde dette sig gjældende. Han lod
sig bevæge af mellemtrædendes Forbønner til at udsætte
Straffen, og siden sendtes hun til Søsterklostret i Kalmar.
Heller ikke Britas fortrolige Svend led den ham idømte Straf.
En anden udstod den i hans Sted. Det lykkedes den
samvittighedsløse den Gang, om end med Nød, at frelse sit Liv.
Efterat dette havde fundet Sted i Stockholm, gjorde
Kongen sig færdig til at drage ned til Væstergotland, og
Kvelden, inden han brød op, indfandt Nils Stures Svend, som
han havde truffet paa i Ørebro, sig hos ham paa Slottet.
«Dit Navn?» spurgte Kongen, da Svenden stod foran
ham.
«Brodde!» blev Svaret.
Kongen spurgte derefter, hvor længe han havde været i
Nils Stures Tjeneste, og det ene Spørgsmaal gav siden
Anledning til det andet, og Brodde gjorde Rede for alt og sparede
ikke paa Farverne hverken angaaende hans egen eller hans
Herres Historie. Kongen hørte paa ham under dyb Stilhed,
men syntes ikke at blive glad over, hvad han hørte.
Det bitre forsvandt, den sammenbidte Vrede ligesom
opløstes, men en stor Sorg, en dyb Smerte traadte i Stedet.
Kongens Blik blev uroligt og sky. Han vovede neppe at se
paa Svenden, og dog kunde han ikke ophøre at spørge.
Længe varede hans Samtale med Nils Stures Svend, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
