Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.282
NILS BOSSON STURE.
«■De har hørt mit Ord», afbrød Erkebispen strengt, «og
til yderligere Forvisning om, at jeg er fredet i denne Sag,
-skal De vise mig de gjensidige Forsikringer, inden vi samles
hos Kongen til Bryllup efter Indvielsen.»
Domherren blegnede. Det var noget saa uventet, at
Erkebispen skulde trække sig tilbage i denne Sag, at han
havde vanskeligt for at samle sig efter sin Forbauselse. Men
det var den Forskjel i Forholdet mellem denne Mand og
Erkebisp Jøns Bengtsson (Oxenstjerna) og det Forhold, som
pleier at væie raadende mellem den Overordnede, der benytter
•en Skurk til sin fortrolige, at mens det sædvanlige er, at
den underordnede behersker sin Herre, saa var den overordnede
her fuldstændig Herre over sit Redskab. Helmich, der fra at
være den fornemme Kanniks, Hr. Jøns Bengtssons, Skriver,
var stegen i samme Grad som denne og var bleven Medlem
af Domkapitlet eller, som det hed, Kannik i Uppsala, var
helt og holdent afhængig af Erkebispen. Hans Ærgjerrighed
var derved for Erkebispen den kraftigste Tøile, thi hans
Forfremmelse var helt og holdent i Erkebispens Haand.
For ham fandtes saaledes ingen Udvei til at slippe fra
det yderst vanskelige Arbeide, som forestod, nemlig at trække
Erkebispens Navn ud af den hemmelige Beslutning, der var
bleven fattet. Han kunde vistnok ganske enkelt have
tilkjende-givet Erkebispens bestemte Nei, men han havde ladet sig
forlede til at gaa forlangt, hans egen Anseelse stod paa Spil-
Men endnu en Vanskelighed viste sig for ham.
Hvorledes skulde han vel kunne træffe sammen med de øvrige nu
paa Søndag og under Høitideligheden i Kirken, da naturligvis
alle vilde være tilstede dér. Det maatte dog ske, det ene
med det andet, og med Hovedet fuldt af Tanker, om
hvorledes han paa bedste Maade skulde gaa frem, gik han ud af
Bispehuset.
Først vilde han dog træffe Høvedsmanden, og Lykken
•vilde, at netop som han forlod Klostret, mødte han en Svend,
•som han havde seet sammen med nævnte Høvedsmand. Han
spurgte ham, om han havde seet Manden, Men fik det ned-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
