- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
287

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEN HVIDE ROBE. 287

«Dominus vobiscum!»1), hvorefter han oplæste et Stykke
af Johannes Evangelium.

Biskop Nils i Linkøping svarede derpaa:

«Gloria tibi, domine!»2)

Biskoppen oplæste derefter Dagens Evangelium og saa
traadte Erkebisp Jøns Bengtsson frem for at forrette selve
Indvielsesceremonien. Den lille Kongedatter holdt imens sin
Fader i Haanden og saa saa andægtig op paa den mørke,,
dystre Erkebisp, der i dette øieblik afklippede for hende alle
Jordelivets Glæder.

For Brodde og maaske for en og anden blandt de andre
var det et eiendommeligt Skuespil at se Erkebisp Jøns og
Kong Karl ved Siden af hinanden, fuldbyrde den høitidelige
Indvielse. Det var ogsaa i en vis Forstand Aarhundredets Dag
og Nat ved Siden af hinanden, og Barnet ved deres Fødder
kastede over det hele Betydningen af en Stedmodersblomst,.
et saadant Offer som enhver Tid frembæres for Guds Alter,
hver efter sin Beskaffenhed, til en Forsoning for sig.

Men Borddes øie fæstedes idetsamme paa et ganske
andet Billede. Mens Sangen istemtes, og Kongens Musikanter
spillede op, reiste Kanniken Hilmick sig nede i Kirken og
skyggede bort for en Del, hvad der foregik oppe i Koret.
Kongedatteren syntes, iført Nonnedragten ligesom betagen af
den Ære, som vederfores hende, at ville slide sin Haand ud’
af sin Faders og med et Hop kaste sig i Abbedissens Arme,
noget man udlagde som et Bevis for hendes Længsel efter at
indtræde i det hellige Kloster, •— og midt for dette Syn
hævede-sig Kannikens kolde Isse, fængslende Broddes hele
Opmærksomhed.

Kanniken gik ganske sagte gjennem en Sidegang til en>
Port ved den østre Kirkevæg, og næsten i samme Stund saaes
tvende af de danske Sendebud, ogsaa Præster efter sit ydre»,
at reise sig og forsvinde.

Herren være med eder!
s) .Ere være dig, Herre!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free