Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VED KLOKKERNES TONER.
30 "[
«Jeg er af samme Tanke», sagde hun, «og jeg vil være
stærk som du, men mit Hjerte bæver tilbage for den Skjæbne,
som venter os; thi du véd vel, at min Fader paa sin
Sotteseng gav sit Løfte om, at jeg skulde blive Hr. Ove
Laurits-sons Brud!»
«Jeg har hørt det!» ytrede Nils med et mørkt Blik. Og
for at jeg kan vide det sikkert, saa sig mig, Brita, hvorledes
alt gik til! Jeg maa lære at kjende min Lod helt ud».
«Meget har jeg ikke at fortælle derom», svarede Brita med
skjælvende Stemme, «jeg var ikke hos min Fader, da han gav
dette forfærdelige Løfte. Det var blot Kanniken Helmich og
Hr. Ove selv.»
«Var ingen flere tilstede?»
«Nei! . . . ikke engang min Moder . . . det var netop,
da det begyndte at lide mod Enden med ham, og vi sad i
Værelset ved Siden af, men Døren stængtes, og siden, da vi
indkaldtes, formaaede min Fader blot at trykke min Moders
Haand og siden lægge sin Haand paa mit og min Søsters
Hoved . . . saa drog han sit sidste Suk!»
Hans Løfte blev altsaa gjort i Vidners Nærværelse ?»
«Ja i Kanniken Helmichs!»
Nils spurgte ikke mere. Han indsaa altfor vel alle de
Vanskeligheder, som reiste sig mod Muligheden af at opløse
det Baand, som laa knyttet om hans Lykke, om ikke Kong
Karl selv medvirkede dertil og udvirkede Tilladelse hos den
hellige Fader i Rom til at faa Løftet erklæret ugyldigt som
givet i den gamle Lagmands bevidstløse Tilstand.
Men saa meget større Grund havde han at vende sig til
Kongen. Han alene kunde hjælpe dem, og uden Tvivl var
det derpaa Tord tænkte, da han sagde, at han og Nils skulde
drage op til Stockholm i Julen for Brylluppets Skyld. Alt dette
traadte hurtigt frem for Nils, det ene efter det andet, og fastere
blev hans Beslutning om allerede samme Kveld at tale med
Kongen.
De vexlede endnu nogle Ord med hinanden og hviskede
om Tro og Haab og beseglede med et Haandslag sine Løfter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
