Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VED KLOKKERNES TONER.
30 "[
Havde Nils efter den stormende Optræden i Arboga løftet
Sværdet mod Kongen og sit Land, havde han ligesom Magnus
Gren rømt over til Kong Kristian, eller havde han lusket omkring
i Mørket og søgt Staldbroderskab med de Rænkesmede, som
Tiden havde Overflod af, saa havde ganske vist ingen havt
noget at udsætte paa ham, og over alt vilde han have fundet
hjælpende Hænder, der stod rede til at støtte ham og staa
ham bi. Men nu stod han aldeles ene, uforstaaet og foragtet.
Hans Optæden i den skånske Krig og hans utrættelige
Virksomhed ved Marskens Side kjendte og vurderede kun nogle
yders faa, mens det store Flertal betragtede det som uden al
Betydning, om de ikke rent ud ansaa det som et Bevis paa
at feigt og trælleagtigt Sind, der istedetfor at reise sig med
Kraft mod en slig Uretfærdighed og aftvætte en Fornærmelse,
bøiede sig for den kongelige Herre og kyssede hans straffende
Haand. Selv de, som var Kongens Tilhængere og forøvrigt
var grundærlige Mænd, kunde ikke begribe den Sjælens
Storhed, som fandtes hos Nils. Tiden var ikke slig, at den
vurderede den Kraft, der kunde overvinde sig selv og sætte
som sit Maal noget høiere end de tilfældige Fordele af timelig
Anseelse, Magt, Ære og Rigdom.
Derfor rettedes nu Blikke af Forbauselse, Forundring,
Forfærdelse, Uvilje, alt efter enhvers forskjellige Opfatning
paa Nils, der han høi og alvorlig skred frem til Kongen,
fuld af de ædleste Hensigter, mægtig ved den mest
uegennyttige Selvopofrelse.
De mange nærværende Herrer gjorde et ubehageligt
Indtryk paa ham. Han vilde uden Tvivl gjerne have trukket
sig tilbage for at afvente en gunstigere Anledning, om det
havde været ham muligt, eller slaaet sig ned i den fjærneste
Del af Salen, om han dér havde havt en eneste, som ikke
havde skyet hans Selskab som Pesten; — men nu var det
forsent. Han havde intet Valg, han maatte gaa fremad og
sige sit Ord, eller ogsaa synke endnu dybere i det offentlige
Omdømme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
