Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAGBART OG SIGNE.
357
en Række bevægelige Gravhøie. Snart vilde ogsaa hele
deres Pragt ligge som en haandfuld Støv omkring deres Fødder
og hensmuldre under det tunge Snelag med saa mange
Minder om Sommerens Kjærlighed og Fryd og Sang. Saaledes
skulde kanhænde ogsaa hun begrave sin’korte Sommers Fryd
under et Dække tyngre og koldere end Vinterens, og
Nonnesløret svævede allerede i hendes Fantasi som den sidste
Tilflugt bort fra Verdens Ondskab.
Lyden af Hestehove rev hende ud af hendes
vemodsfulde Betragtninger, og hun saa ud gjennem et af de smaa
Vinduer i den indklædte Høienloftsbro. Dernede standsede en
høi Mand, som red en udmærket vakker Hest.
Brita slog sine Hænder sammen og saa mod det høie,
idet hun udbrød:
«Herman Berman!»
Den Tanke for pludselig gjennem hendes Hoved, at han
skulde træde imellem og redde hendes Hjertenskjær. Han var
Nils Stures Ven, kjendte ham fra lang Tid tilbage og vilde
„Elsker du da Nils Sture, Brita?" spurgte han. (Sid. 356 )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
