Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
NILS BOSSON STURE.
«Dog tror jeg, at De skal komme til at forstaa mine
Ord, høibaarne Hagbart, og mere ønsker jeg ikke! Jeg
forelægger Dem tvende Vilkaar: enten skal De afstaa fra Deres
Kjærlighed til den høivelbaarne Brita, eller slaas med mig,
og jeg vil ikke bære mit ærlige Navn, om ikke min Sværdod
’i denne Morgen skal drikke dit Blod. Vil du lege Hagbart,
saa skal jeg blive din Bøddel, og stol paa det, Nils Sture,
din Kappe skal ikke sætte Brita Karlsdatters Jomfrubur i
Brand!»
«Slig Tale kræver Tilrettevisning, Ove Lauritsson», ytrede
Nils alvorlig. «Besind Dem og tag Deres Ord tilbage; thi
De finder vel, at over mig har De intet at befale!»
«Ja eller Nei, Nils Sture!»
Et Lyn skjød fra Nils Stures Øie, og hans Ansigt fik et
Udtryk, der nok kunde bringe en Mand til at blegne. Han
tog et Skridt hen mod Ove Lauritsson og ytrede langsomt
og med Eftertryk, idet han pegede paa Døren:
«Ikke et Ord mere af dette Slags, ellers kaster jeg Dem
ud gjennem denne!»
Ove skummede af Raseri, og uden at kunne styre sig
rykkede han ud sit Sværd. Men denne Bevægelse gjengav
Nils hele hans Ro. Han greb med overlegen Styrke om den
Haand, der holdt Sværdet.
Jeg mener, De ikke er tilregnelig for Deres Ord og
Handlinger i Dag, Ove Lauritsson», sagde han, «eller kan De ikke
forstaa, at hvad De nu har i Sinde, vil stemple Dem som
Hvermands Nidding. Stik Sværdet i Skeden, det skal nok
faa sin Tid, om det nu er saa, at De mener Dem at have en
saadan Sag med mig, at den skal afgjøres med Sværd . . .
Men ikke nu, ikke her! Tænk over, hvor vi befinder osl
Det er ikke hundrede Skridt fra Kongens Gaard. Saa meget
kan De dog tænke, hvor vred De end er, at over mit Lig
gaar ikke Veien til Kongens Frænke.»
De beroligende Ord syntes helt og holdent at forfeile sirv
Virkning paa Hr. Ove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
