Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DOMHERRENS REISESELSKAB.
367
fortsatte uden at give synderlig Agt paa sin høie
Reisekammerat:
«Mærkelig nok har begge hans Naades nærmeste
Forgjænger paa Erkebispestolen faaet en Død, der har været
Gjenstand for megen Tale blandt Folket. Erkebisp Nils
elskede sin Konge saa høit som Jonatan sin David.
Hvorledes han dog kunde sørge sig til Døde, vil nok Folket neppe
kunne begribe ...»
«Det er noget for Dem, Erik Olofsson!» afbrød Helmich
helt hastigt, tilføiende: «Jeg mener, at det i Almindelighed
har liden Betydning, hvad Folket tykker eller tror i slige
Tilfælde. Almuen kan dog af en dygtig Haand ledes, hvor man:
vil».
«Uden Tvivl har De Ret deri, men ...»
«Hvorledes var det ikke med Dalkarlene i Drosten, Hr..
Krister Nilssons Tid, Gud være hans Sjæl naadig!»
«Ja, ja», faldt Munken ind, «dog vil det nok ikke lykkes
uden nogen Møie. Jeg saa en Mand forsøge at lede en Elv
ud at sit Leie ind paa sine Marker. Det lykkedes ogsaa, men
det blev blot en liden Bæk; den store Elv flød skummende
og fossende sin egen gamle Vei, og havde det lykkedes ham
at stænge denne, vilde al hans Eiendom være gaaet tabt.
Manden syntes at minde mig i en en vis Grad om den gamle
Drost og kanske, hvis vi ret betragter Sagen, ogsaa om
flere . . .»
Domherren kastede et stjaalent Blik paa Munken, men
den forargelige Hætte lod ham ikke se meget. Det blev en
Stunds Taushed, hvorunder enhver af de tre Reisende hengav
sig til sine egne Tanker. Tausheden blev afbrudt af Munken,
der tilføiede, idet han med Haanden lagde Manken paa sin
Hest over fra den ene Side til den anden:
«Jøns synes mig at kunne gjøre Sagen bedre. Tro mig,
naadige Herre, sætter han sig det for, vil han kunne lede
Elven hvorhen han lyster uden at behøve at frygte hverken for
Oversvømmelse eller for at faa blot en liden Bæk istedetfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
