Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAA 8TÆKETS BLOT.
387
du vel, han ei har sat sit Maal . . . ? Det er en Begyndelse
blot til noget, hvis Slut først langsomt vil udvikle sig. Naar
det er skeet, da maa du komme til mig og kalde mig hel og
sæl, og jeg skal nok vide at belønne al din Troskab og alle
dine Tjenester, men pris ikke den Is, paa hvilken Du blot har
taget de første Skridt!»
Kanniken saa med et halvt drømmende Blik paa sin høie
Formand, hvis Dybde i Anlægget af sine Planer ikke engang
han, der kjendte ham saa nøie, formaaede at maale.
Erkebisp Jøns Bengtsson Oxenstjerna, saaledes som han
møder os i Historien, er en overlegen Aand af den mest
usædvanlige Beskaffenhed. Hans Holdning, hele hans Væsen
antyder dette. Striden mellem hans Morfader, Hr. Krister
Nilsson, og Karl Knutsson, dennes Seier da og endnu mere Kong
Kristofers Død, da Erkebispens egen Fader og Farbroder
maatte træde tilbage for den straalende, af Lykken saa forunderlig
begunstigede Marsk, — dette grundlagde tidlig hos Jøns
Bengtsson et Had til Karl, der aldrig sluknede. Men det var
ikke Had og Hævn alene, det var ikke blot en skuffet
Ærgjerrighed, der ledede hans Skridt. Tilfredsstillelsen heraf
havde kunnet naaes med mindre Møie, Hævnen havde let
nok kunnet slukke sin Tørst, naar det gjaldt en saadan
Fiende som Kong Karl. Nei, Jøns Bengtsson vilde noget mere,
hans Maal stod høiere, og Midlerne til at naa det modnedes
langsomt og flyttedes frem fra Tid til Tid og hævede
kanhænde i samme Grad det første.
Kong Karls Afsættelse var, som han sagde, blot
Begyndelsen, og deri laa vel indblandet Hævnen for Slægtens
Modgang i Kampen mod ham. Men efter dette første Skridt var
der flere andre at tage.
Og de toges, men lige roligt, lige betænksomt og
koldblodig som det første. Han skred fremad, men saaledes, at
han aldrig, forsaavidt som han kunde beregne alt, behøvede
at gjøre omigjen, hvad der var gjort. Han forhastede sig
ikke, og naar Stunden var inde, slog han til med Kraft. Fast
og ubevægelig havde han sit Maal i Sigte og var stærk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
