Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
NILS BOSSON STURE.
oxenstjemske Farver, og tværtover Harnisket hang et ligesaa
kostbart Officersskjærf; medens paa det store Skjold, der stod
paa Gulvet, hvilende mod en af Benskinnerne, glimrede
Oxen-stjerneættens Skjoldmærke.
Forsigtig løftede Erkebispen Hjelmen af Stilladset og
lagde den ned i Kisten. Derefter løftede han Skjærfet af
Harnisket og lagde det ned, ogsaa dette, og saa de øvrige
Dele af Rustningen, den ene efter den anden, hvorpaa han
lukkede Laaget og laasede Kisten med tvende tunge
Hænge-laase af Jern.
Da dette var gjort, vendte han sig til Helmich og saa
længe paa ham, hvorefter han sagde:
«Denne Kiste skal De føre til Uppsala, Helmich, og stille
den i min Domkirkes Sakristi, indtil jeg behøver den! Trænger
jeg Eder i Stockholm, hvorhen jeg nu begiver mig for at
drikke Jul hos Kong Karl, saa skal I faa Bud; hvis ikke saa
forbliver I rolig i Uppsala, til jeg kommer.
VI,
Kongens Dolk.
Skridt for Skridt red en enslig Ridder ind gjennem
Søder-port i Stockholm en af Dagene strax før Jul. Det havde
været Sneslud den hele Dag, men ud paa Eftermiddagen slog
det om til stærk Kulde, saa at enhver liden sneblandet
Vanddraabe blev forvandlet til en fin Isnaal. Og i tusindvis slog
de Rideren i Ansigtet Han maatte stundom holde Haanden
for øinene for at faa et Oiebliks Lise. Ellers syntes han at
være følelsesløs for det haarde Veir, enten han nu for sit
ydre Menneske ikke agtede noget derpaa, eller han var saa
optagen af Emner, der fyldte hans Sjæl, at han af den Grund
ikke havde Følelse for slige Ting som Veir og Vind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
