Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGENS DOLK.
395
har vigtige Ting at samtale med Dem om ... Vil De tillade,
at jeg nu tølger Dem til Deres Herberge?»
Nils vidste ingen Grund, hvorfor han skulde sige nei. Han
var i en Tilstand, der grændsede til Ligegyldighed for alt.
Fædrelandet var det eneste, der endnu bragte hans Hjertes
Strenge til at sitre. Men dette Maal var for nærværende skudt
tilside eller rettere sagt, han fandt sig i dette Stykke ligesom
bunden, fængslet til en Tryllekreds, han ikke kunde komme
udover, Kjærligheden til den Almue, hvis Sag han havde
svoret at gjøre til sin, og Løftet til den afdøde Dronning om at
blive Kongen tro, — det var det, som bandt ham. Han kunde
nu neppe længer virke for det ene uden at bryde med det
andet, og dér rakte Løftet op sin advarende Finger. Bare
dette kunde være nok til at gjøre en Mand fortvivlet, og
alligevel kom endnu dertil hans Kjærlighed, som han maatte give
Afkald paa og kvæle. Man maa derfor ikke undre sig over,
•om den af Skjæbnen forfulgte Mand var kommen i en Tilstand,
der stundom grænsede til en drømmelignende Sløvhed, og at
han i den ligegyldigste Tone af Verden bad Munken følge.
Det varede ikke længe, førend de befandt sig i
Herberget, og da Nils havde bedet Munken tage Plads, begyndte
denne:
«Jeg kommer til Dem i det vigtigste Spørgsmaal, der
hidtil har mødt Dem i Livet, Ridder Nils, og jeg beder Dem
om ikke at forivre Dem, men vel betænke det Svar, som De
giver mig. De har forkastet det Tilbud, som gjordes Dem,
forat De derved kunde vinde Deres Brud ...»
Nils gjorde et Ryk og stirrede med sine dystre Øine paa
Munken, hvis Ansigt han dog ikke kunde se.
«Bliv ikke forundret over, at jeg kjender til denne Sag,
Ridder . . . jeg er mere forundret over, at De har kunnet
modstaa en saa haard Fristelse. Men jeg finder deri
stadfæstet Sandheden af det Ord, der gaar om Dem, at De er en
sand Ridder, som en bør være ...»
«Jeg skulde dog være taknemmelig», aibrød Nils, «om
De ret snart vilde sige mig Deres Ærinde . . . Har De gode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
