- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
405

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BRUDGOMMEN.

405

Omsider besluttede Hr. Ove sig helt til at modtage
Dolken. Han havde intet Valg, forsaavidt han vilde give sin
forurettede Ungdomsven den Opreisning, som denne havde
Ret til at kræve, og i det Tilfælde, at han faldt i Striden, kunde
han jo desforuden give nogen i Opdrag at bringe Kongen for
Øre Sandheden angaaende Dolken.

Uden Tvivl vilde Nils i et lignende Tilfælde have sagt
bestemt nei. Men det er saa, at har man først engang
begyndt at tinge med sin Samvittighed, vil let saadanne Betryk
indtræffe, at man maa, ogsaa naar det gjælder at gjøre en
god Ting, gribe til eller nøie sig med Midler, som en
strengere Sædelighedsfølelse vilde forkaste.

Hr. Ove Lauritsson modtog altsaa Dolken, og saa forlod
Nils Sture Fængslet.

VII.

Brudgommen.

Nils Sture begav sig fra Fængslet til Slotskapellet. Han
vilde, uden at han kunde angive nogen bestemt Grund, endnu
en Gang træffe den gamle Munk. Men skjønt denne havde
sagt, at han vilde være at finde i Slotskapellet, saa var han
dog ikke der, og Nils maatte for denne Gang se sit ønske
uopfyldt. Han forlod derfor Slottet og gik ind i Byen, hvor
Larmen af Dagens Virksomhed begyndte at aftage med
Aftenens Indbrud, og Borgerne stængte sine Døre og
Vindueslemmer.

Han havde dog ikke Sans hverken for at betragte
Borgernes forskjelligartede Gjøremaal ved Afslutningen af deres
Dagværk, eller deres Svendes raske Gang og glade
Bevægelser, idet de gik henad Gaden. Først et Par kongelige Svende,
der stod ved et Gadehjørne og syntes at vente paa nogen,
tiltrak sig hans Opmærksomhed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free