Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
NILS BOSSON STURE.
men til Byen, og var netop paa Vei for at opsøge Dagens
Helt, den vordende Brudgom.
Hr. Ove spurgte om Aarsagen til, at han eftersøgtes,
men Kanniken gav ham et hemmeligt Tegn og sagde:
«I Sortbrødreklostret skal De faa vide alt!»
Og derpaa fulgtes de ad til Sortbrødrenes Kloster.
Her boede Erkebisp Jøns, og her vrimlede det af
prægtigt udstyrede Svende, af Munke, af Prælater og Riddere i
straalende Dragter og Ridderkjæder og kostbare Kapper, forede
med Zobel og Maar, hvilke gik til og fra det mørke Kloster.
Kannike førte Ove til et afsides Værelse, og her
redegjorde han med sin sædvanlige Forsigtighed for, hvad der var
paafærde, og hvad han ventede af Ove som Gjengjæld for den
kraftige Hjælp til at naa sit Maal, som han havde faaet af Erkebispen.
Det var Spørgsmaal om intet mindre end en
Sammensværgelse mod Kongen, og Hr. Ove Lauritsson havde faaet
det ærefulde Opdrag at blive Kongens Morder.
"Hvad siger De dertil?» spurgte tilslut Kanniken i en
Tone, som naar man venter et ubetinget Ja paa sit
Spørgsmaal og gjør dette, ligesom blot fordi det maa gjøres.
Ove Lauritsson tøvede dog med Svaret. Det Billede, der
nu oprulledes for ham, var saa fuldstændig modsat det, der
hidtil havde udgjort Maalet for hans salighedsdrukne øie.
Han havde vandret i et Paradis, med de skjønneste
Blomster og indaandet deres liflige Vellugt, og saa ståk en Skygge
Hovedet op i hans Eden og sagde: alt dette er Falskhed,
Forfængelighed, Tant! Kun hvis du udgyder Blod, kan det
blive Virkelighed. Alt omskiftedes til kulsort Nat, Mørke
og Kulde, og forgjæves speidede han efter en Stjerne, der
kunde lyse ham tilbage. Da tindrede mod ham tvende
Stjerner. De blinkede mod ham som et Par øine, men de var
saa sorgfulde, han saa dem ligesom gjennem et Slør af
Taarer. Forunderligt nok var disse Øine det eneste, som stod
igjen, da al den Herlighed, hvoraf han havde beruset sig,
forsvandt og udslettedes . Men nu var de ogsaa i Besiddelse
af en Kraft, som de ikke havde før. Nu bævede han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
