- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
425

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BRUD (JOMMEN.

425

«Nei!» udraabte han og hævede Stemmen, «sligt maa ikke
ske! Vi er komne hid i god Tro, saaledes maa det ikke gaa
til. Kongen er vor Vært, og vi er hans Gjæster . . . den
Gudløshed, at noget ondt skal vederfares ham under slige
Forhold, vil jeg ikke skal hvile over mig eller nogen af mine
. . . Lad derfor disse Tanker fare! Den Dag skal snart
komme, da I faar Anledning til at vise eders Mod paa en
Maade, der bedre anstaar Riddersmænd!»

Indtrykket af disse hans Ord var afgjørende, især da
enhver af de nærværende indsaa det umulige i at kunne udrette
nogetsomhelst mod den mægtige Mands Vilje eller uden hans
middelbare eller umiddelbare Bistand.

«Og derfor, gode Herrer og Mænd», tilføiede Erkebispen,
«er det min Vilje, at vi nu skilles. Naar den Stund er inde,
som kræver dragne Sværd, det skal I gjennem mig faa
erfare . . . Nu til Brylluppet!»

Han slog ud med Haanden, hilsede til alle Sider og gik
sin Vei. Ogsaa de øvrige begyndte at fjerne sig, den ene
efter den anden, sidst Erkebispens tvende Brødre. Tilslut stod
atter Helmich og Hr. Ove alene. Men Kanniken havde intet
videre at sige, og Hr. Ove tænkte mindst af alt paa at
indlede nogen Samtale med ham. Han gik med langsomme
Skridt ud af Sortbrødrenes Locutorium. Kommen ud i den
lange Klostergang, hørte han fra Munkenes Forsamlingsrum
en høitidelig Messe blive sungen, og han bøiede sit
feberhede Hoved mod Muren og lukkede øinene, mens Tonerne
bølgede forbi hans Øren.

Men pludselig sprang han op af sin Dvale, og hans Øine
lynede. Han trykkede den fjærsmykke Hue dybt ned i Panden
og skyndte sig med faste Skridt ud af Klostret. I selve
Porten standsede han et Øieblik og saa sig til Siden. Der
stod den statelige Graabroder med Armene i Kors over Brystet,
støttet mod en Søile. Han syntes at ville se tværtigjennem
Ungersvenden, saa ufravendt lod han sit Blik hvile paa
ham. Og Synet af denne Mand syntes at fordoble Kraften

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0431.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free