Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430
NHiS BOSSON STURE.
kes korte Saga. Billede efter Billede stillede han op foran sig,
de lyse først og de mørke siden. En dyster Ild begyndte
at lue i hans Øie, jo længere han skred frem, og jo nærmere
han kom den nærværende Tid. Hans Hænder knyttedes, og
hans Læber pressedes sammen, men som om han havde
skammet sig for sig selv over sin afmægtige Vrede, blev
næsten med ét de forvridne Træk udjevnede, og den skjærende
Mislyd i hans Sjæl opløste sig i et Suk og et vemodigt Smil.
Fordybet som han var i sine Tanker, forstyrredes han
ikke af de hurtige Skridt, der ledede til hans Dør, førend denne
aabnedes, og en Skikkelse, bly, anpusten og med et Udseende
end mere forstyrret end hans eget, viste sig. Det var Hr.
Ove Lauritsson..
«Guds Moder og alle Helgener være lovet, som lod mig
finde Dem, Hr. Nils!» udbrød han, men saa heftigt, saa
feberhedt, at det var tydeligt, at kun den voldsomste Anstrengelse
holdt ham oppe.
«Hr. Ove Lauritsson!» sagde Nils og reiste sig, « søger
Det mig?»
«Ja, jeg søger Dem ... De maa følge mig, fort, fort ...
Hvert Øieblik er kostbart!»
«Hvor vil De da hen . . .?» spurgte Nils overrasket.
Han stod fremdeles i Vinduesfordybningen paa Væggen
til Venstre skraas fra Døren, og Hr. Ove gik hen til ham.
«Spørg mig ikke, Hr. Nils!» sagde han, «nu vil jeg handle,
og naar De først har seet min Handling, skal jeg siden tale,
og senere kan De trit faa tage mit Liv ... Nu skal De følge
mig ... Vi maa træffe Kongen!»
Nils begyndte at ane, hvad der foregik i den oprørte Mands
Hjerte. Men han kunde ikke fatte, hvorfor han selv skulde
følge til Kongen, om ikke for at se Hemmeligheden med
Dolken blive opdaget og muligens som en Følge deraf, og af hvad
Hr. Ove forøvrigt kunde have at sige, en Forandring i sin
egen Skjæbne, som han aldeles ikke vilde modtage paa
saadanne Vilkaar. Han svarede derfor undvigende, og Hr. Oves
Fortvivlelse steg til det høieste. Nils trak sig herunder læn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
