Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
NILS BOSSON STURE.
«Brita!» udbrød Kongen heftig og saa forskende paa
hende. Men han staggede sig lige hurtigt og tilføiede: «du er
forbitret paa din gamle Frænde, og vel har du Grund til at
være det, men læg Baand paa din Vrede og tro mig, naar
jeg siger, at hvis det havde beroet paa mig, saa havde du
visselig været sparet for din Sorg . . .! Er det den, som jeg
mener, du hentyder til med din dunkle Tale, saa er han min
Ven ...»
«Deres Ven?» udbrød Brita, og et Lyn af Liv brød frem
af hendes øie, og en flygtig Purpursky for over hendes Kind.
Men hun havde nu saa dybt tænkt sig ind i sin Ulykke, at
Tvivlen fæstede Rødder og spirede op, i samme Øieblik
som Haabet fødtes, og saa stod hun der marmorbleg igjen,
kold og stiv som en Billedstøtte.
«Nu vel, Brita», tilføiede Kongen, «jeg under ham saa
godt, at jeg under ham dig . . . det er derfor jeg er kommen
til dig for selv at sige dig, hvad der er hændt, og at du kan
lade Sorgen fare.»
«Hvad fortæller De mig, Konge, er dette deres Alvor,
vil De ikke længer tvinge mig, vil De ikke længer holde paa
Opfyldelsen af det Løfte, som min Fader skal have givet . . .?»
Spørgsmaalene fulgtes saa tæt paa hverandre, en Følge
af og et Bevis paa, at Haab og Fortrøstning havde sænket
sine Vinger og forblev i hendes Hjerte.
«Meget spørger du, Frænke, men paa alt dette svarer jeg
ja og endnu mere, om du selv vil . . .»
«Om jeg vil . . .?»
«Ja, saa skal dit Bryllup feires allerede idag ... de
indbudte Gjæster skal blot finde en anden Brudgom istedetfor
den, som De havde ventet, men . . . jeg maa, for at fuldbyrde
dette mit Løtte, have et Papir ihænde, som jeg nu ikke har,
men som er blevet mig lovet af en Mand, paa hvem baade
du og jeg kan stole ... før eller senere skal det gives mig,
men om idag eller siden det ved jeg ikke . . . Det hindrer
dog ikke, at vi nu kan gaa i Bryllupssalen, saa at alle kan
se, hvem der skal føre dig til Brudeskammelen!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>