Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
NHiS BOSSON STURE.
tælle Aarene, Kong Karl . . . dog har jeg Bud og Brev Ira
den døde Herre.»
«Giv hid!» udraabt Kongen.
«Det ene først, Konge», svarede Ridderen helt rolig, «og
det er Budet . . . den gamle Lagmand havde en Ven, som
han satte Lid til, og den Ven havde en Hemmelighed, som
han anbetroede den gamle Herre ...»
«Nei, nei, Grønne!» aibrød Kongen utaalmodigt, «derom
faar vi tale en anden Gang, nu har vi vigtigere Ting for
Haanden. Ser De ikke, at den mægtige Mand her, Sveriges
Erkebisp, vil slide sønder, hvad jeg vil forene, saa maa jeg
sige Dem det . . . min salige Frændes Datter ...»
«Netop hende, Konge, angaar mit Bud», faldt Ridderen
ind, «men saa maa De ikke afbryde mig; thi De kan vel
erindre, hvor vanskeligt jeg har for at binde sammen igjen,
hvad der er gaaet istykker for mig . . . Ser De, Konge, og
hør ogsaa De, Erkebisp, den gamle Herres Ven anbetroede
ham sin Hemmelighed, den nemlig, at hans Datter havde en
Ungersvend kjær, og at Ungersvenden ogsaa elskede hende,
skjønt han troede, som alle Ungersvende tror, at han ikke
havde Jomfruens Kjærlighed, og at han var den ulykkeligste
af alle ulykkelige. Hr. Karl blev forbauset, mindre over sin
Datters Kjærlighed, end over hvad Vennen videre fortalte, og
det var, at List og Rænker spandt sine Garn omkring den
kjære Datter, og at hun skulde bruges som Middel at lokke
sin Hjertenskjær til Handlinger, som han visselig vilde komme
til at angre.»
Her gjorde Ridderen en Stands og saa sig omkring blandt
de forsamlede. Til Siden, lidt bag om Hr. Krister Bengtsson,
saaes Kanniken Helmich stikke frem sit gulblege Ansigt. Paa
dette hvilte Ridderens Øine et øieblik, og han lod derved høre
sin tørre Latter. Fra Kanniken, der hurtig trak sig bag Hr.
Kristers brede Ryg, fuldbyrdede Ridderens Blik sin Runde og
standsede tilslut ved Erkebispen. Men denne stod rolig og
stiv; ikke den ringeste Skiftning kunde mærkes i hans
Ansigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
