Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450 k1ls b0ss0n sture.
Alt var Liv og Glæde, og mangt et Hjerte blev antændt af
Luen fra en Skjønheds Øie, mange Bønner fremførtes, og
mange Løfter gaves. Det var, som om den gode og milde
Dronning Karins Aand havde svævet omkring i Gemakkerne.
En slig Dag mindedes man ikke paa Stockholms Slot, siden
hun døde. Selv Kongen syntes for en Stund at have
overgivet de tunge Bekymringer og hengivet sig helt og holdent
til Glæden. Hans vakre Træk oplivedes ved Synet af den
Lykke, som smilte omkring ham. Men helst hvilte dog hans
øie paa den skjønne Brud og paa Brudgommen. Hvilke
Minder, baade lyse og mørke, fremkaldtes ikke ved dette Syn
Men de laa ligesom lukkede inde i Stundens Fred.
Mellem Legene gik man hen for at indaande den friske
Luft i de ydre Gemakker. Nils havde derunder engang sent
en Aften ført sin Brud helt ud paa Høienloftsbroen. Her
kastede Maanen sit Sølv over Borggaarden og paa Brudens
skjønne Ansigt. Paa Afstand hørtes Musikken fra
Dansesalen, og alle skyndte sig derhen, saa at de to blev ene. Et
Stykke bag dem nærmede en mørk Skygge sig, der dog
pludselig blev staaende aldeles stille.
Idetsamme lagde en Haand sig paa Nils Stures Skulder.
Han vendte sig hurtig til Siden, og hans Brud saa ogsaa did
Dér stod Ove Lauritsson. Hans Ansigt var saa hvidt i
Maaneskinnet, at man kunde have taget ham for en Aand.
»Jeg rider i denne Nat fra Byen«, sagde han, «men
des-forinden vilde jeg træffe Dem. Mit Hjerte længes efter endnu
en Gang at høre af Deres Læber, at De har tilgivet mig, at
De kan tænke uden Bitterhed paa Ove Lauritsson.«
Nils sluttede ham i sine Arme.
«Trænger De nogensinde i Livet en Ven, Ove Lauritsson",
sagde han, «saa kom ihu mig!«
«Saa takker jeg inderlig Gud!« ytrede Ove og tilføiede,
idet han strakte ud Haanden mod Bruden: «Og De, kan ogsaa
De glemme, kan De tænke godt om mig?»
»Ja«, svarede Brita og trykkede med Varme hans Haand,
»jeg vil bede til den hellige Jomfru for Dem, at De maa faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
