Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
NILS BOSSON STURE.
omkring hans Hals og den anden omkring Britas, og han
kyssede hende paa Panden.
»Disse Kjæder«, sagde han, «skal I have til Erindring af
eders Frænde, Kongen. Og reis nu med Gud. Er det saa
hans Vilje, saa er jeg hos eder i Paasken, og da har jeg min
Svoger, den tro Ridder, Hr. Gustaf Karlsson, med mig . . .
Da skal vi tre raadslaa sammen om Sveriges Rige, Nils . . .
Farvel, Farvel!«
Han vinkede med Haanden og gik derpaa med raske
Skridt ud af Værelset.
Nils hjalp Brita med at tage paa den pelstorede
Yder-kappe, og saa gik de ned ad Trapperne til Borggaarden, hvor
deres Heste stod færdige saavelsom nogle Svende. Blandt
disse sad en stærkbygget Karl i sine bedste Aar, yderst til
Hoire. Det var Erik, Herman Bermans Svend, der nu havde
taget Tjeneste hos Hr. Nils, og ved hans Side sad Hollinger,
der selv af Kongen havde begjæret Orlov trå sin Tjeneste hos
ham for at træde i Brudgommens, hvilket Kongen ogsaa havde
indvilget.
Mor Inga, der skulde følge Fru Brita -— thi hun havde jo
nu intet mere at bestille hos Kong Karl — sad allerede, godt
indhyllet, i Slæden og smilte saa venligt til sin unge Frue,
mens denne gik om og tilsaa, at alt var godt ordnet for hende.
Ved den prægtig udstyrede Slæde, i hvilken Hr. Nils selv
skulde kjøre med sin Hustru, stod en gammel Mand med
blottet Hoved, om hvilket nogle tynde Sølvlokker flagrede for
Vinden. Det var Gubben Erland.
«Guds Fred og Velsignelse være med eders Udgang!«
sagde han, og Taarerne trængte sig frem af hans Øine.
«Tak, tak, Fader Erland]!« sagde Brita og klappede
Gubbens Haand. «Sørg dog ikke over min Bortgang, vi vil
kanske snart træffes igjen».
«Ak, jeg maa vel sørge«, vedblev den gamle med et Smil
fuldt af Sorg, «jeg mener, Gud bedre, at den sidste
Glædes-blomst med eder drager bort fra min Herres Gaard . . . Ak,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
