Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
NILS BOSSON STURE.
Gaardsfogden gik omkring og saa til, at alt var i Orden,
at Gjestebudsbordene var dækket med tilbørlig Omhu og
Værelserne pyntede med Tapeter og Bænkene med Hynder.
De ankomne Gjæster gik frem og tilbage i Borgstuen,
samtalende om svundne Tider, da Lagmanden levede, og den ene
Fortælling drog den anden efter sig og gav derved
Stemningen Stil — om vi faar Lov at bruge dette Udtryk. Livet
den Tid saavel paa den Stores som paa Bondens Gaard
var ganske forskjelligt fra, hvad det er i vore Dage. Man
levede mere for sig selv. Omgangskredsen var det nærmeste
Naboskab, udenfor dette var alt fremmed, hvorfra blot
Rygtet nu og da sendte en og anden Straale af det
mærkeligste. Ligesom Landskabet i det store sluttede sig sammen
til ét og kaldte alle udenfor dette «Udlændinger», saaledes
gjorde Gaarden i det smaa. Det var blot de mest frejntrædende
ogsaa blandt de Store, som levede paa en mere bevægelig
Fod ligesom Kongen, der drog fra By til By, fra Gaard til
Gaard, alteftersom hans Nærværelse krævedes paa det ene eller
det andet Sted. Som Følge heraf er det klart, at Husfolket
paa en Gaard sluttede sig endnu mere sammen og udgjorde
med sit Husbondsfolk en Verden for sig selv-
Deraf kom det ogsaa, at Forholdet mellem Husbondsfolk
og Tjenere var saa helt og holdent forskjelligt fra, hvad det
er i vore Dage. Tjeneren fødtes og døde paa sin Herres
Gaard og var med alle sine Barndomsminder, alle sine
Bestræbelser fra Mandomsdagene bunden til den og til sin Herre
og hans Slægt. Tjeneren betragtede sig som tilhørende Slægten«
Dens Glæder og Sorger var ogsaa Tjenerens, og intet laa
denne ømmere paa Hjerte end Slægtens Ære og Anseelse.
Nu havde Penningeby i mange Aar staaet øde. Fru
Cecilia havde efter Hr. Karl Tordssons Død for det meste
levet hos sin anden Datter, Sigrid, og hendes Mand, Hr.
Staffan Ulfsson, og da saa Sørgebudet kom om Sønnens, Hr.
Tords, grusomme Død, fik hun endnu mindre Lyst til at bo
paa Penningeby, hvor hun overalt syntes at se ham for sig.
Nu skulde Livet blive et andet igjen, og den unge Fru Brita
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
