Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
NILS BOSSON STURE.
Penningeby, og man begyndte allerede at gjøre Forberedelser
til Kongebesøget.
Men atter gik Dag efter Dag, uden at Kongen eller engang
et Bud fra ham kom. Den grønne Ridder, som stod tætved,
da Nils omtalte sin Uro for Brita, sagde:
«Intet Bud er et godt Bud . . . forbliv kun stille, Hr.
Nils, saaledes som Kongen vil have det!-»
Og Nils forblev stille, og Paaskeaften kom. Han befandt
sig denne Morgen oppe i det Taarnværelse, som han selv
beboede engang. Der var alt sig selv ligt. Bordet stod paa
sin Plads, og Solen skinnede saa venlig ind gjennem Vinduet
og belyste den Bordskiven, hvor han sidste Gang saa sit
kostbare Halsbaand blinke. Men han smilte, da han
idet-samme tænkte paa, hvormeget dyrebarere det Smykke var,
som han favnede i sin vakre Hustru.
Idetsamme hørtes et Trompetstød. Nils saa ud gjennem
Vinduet og fik øie paa en Rytter, aldeles bestænket af Smuds,
ride ind paa Borggaarden. Det slog ham strax, at det maatte
være det saa længe ventede Bud fra Kongen, og han skyndte
sig ned. Han kunde ikke forklare sig det, men han følte en
Beklemthed, der ikke vilde vige, ved Tanken paa, at en saa
lang Tid var hengaaet, siden han skiltes fra Kongen, uden
at noget Bud havde gaaet mellem dem. Han saa nu klarere
end nogensinde før en Feil, en utilgivelig Feil deri, at han
ikke selv ved en paalidelig Svend havde skaffet sig
Underretning.
Nede i den store Sal mødte den travle Rytter ham i Sten
Stures Person, og Nils saa strax ved sin Indtræden, at noget
maatte være hændt, der mægtig havde rystet den raske
Ungersvend. Hans sædvanlig saa livlige øine stirrede nu dystert
frem for sig, og der laa knapt nok en Vennehilsen i de Ord,
hvormed han traadte Nils imøde.
«Her sidder De, Hr. Nils», sagde han, «og lader Ørn og
Ravn rive Sveriges Rige i Stykker . . .!»
«Underlig Hilsen maa dette være», ytrede Nils, «jeg har
i Overensstemmelse med Kongens udtrykkelige Tilsigelse stadig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
