Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
NILS BOSSON STüRB.
forsent, forsent! ...» Men hvad han mente med disse Ord,
vil jeg aldrig kunne begribe. Han forlod mig og gik ind i
sine indre Værelser.»
Sten gjorde en Stands, som om han behøvede at samle
sig efter den Sorg, som den blotte Erindring om Kongens
bitre Smerte denne Kveld voldte ham.
«Stakkels, stakkels Konge!» udbrød Brita og foldede sine
Hænder, «tung var sikkert den Aften din Kongekrone!»
Selv den grønne Ridder havde for et øieblik ophørt at
bygge og kastede et flygtigt Blik paa Fortælleren. Derpaa
greb han med en vis Iver et Vedtræ og lagde over sit Taarn,
saa at altsammen ramlede ned. Han slog derved forbitret
den knyttede Næve mod Knæet og stirrede paa sit ødelagte
Værk. Men Nils saa med ublide øine paa hans Leg og sagde:
«Lidet Hjerte maa De have for Deres Konges Ulykke,
siden De saaledes kan lege, naar De hører den blive fortalt!»
Ridderen saa op paa Nils med et uskyldigt, næsten
barnligt Blik og sagde i en bedende Tone:
«Bliv ikke vred, Hr. Nils, men lad mig blive véd . . .
enhver har sin Maade at té sig paa i Sorg saavelsom i
Glæde!»
Og saa begyndte han at bygge op til Taarn igjen, og
Nils lod ham blive ved, fængslet paany ved Tanken paa den
arme Konge, der rammedes saa haardt af Skjæbnen, efterat
han smukt og jævnt havde opfyldt for Nils hans lifligste
Drøm om Lykke og saaledes godtgjort den Haardhed, hvormed
han før havde forbitret hans Liv. Det smertede ham nu
•dybere, end han kunde udsige, at han ikke i de Dage havde
faaet være ved Kongens Side og vist ham, hvor gjerne han
vilde ofre alt for ham.
«Og min Konges Bud naaede mig ikke!» sagde han.
Men Sten fuldførte sin Fortælling.
«Den følgende Morgen havde Kongen Møde med
Stockholms Borgere og tilspurgte dem om de tro vilde staa ham
bi, og de skreg alle ja og rakte op sine Hænder, og det
samme giorde de, da Kongen efter Erkebispens Ankomst —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>