Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
NILS BOSSON STURE.
Ture Turesson, Biskoppen i Skara m. fl., kom tilbage den ene
efter den anden, og for hver af dem, der kom, syntes Erkebt
spens oprindelige Forsæt lidt efter lidt at skifte om i danske
Farver. Det blev snart klart for ham, at han ikke formaaede
at stride mod det mægtige Parti, der holdt med den fordrevne
Kong Karl og paa samme Tid værge sig mod den danske
Konge, og da han maatte vige for en af Parterne, gjorde han
det for den sidste. Men endnu vilde han blot tilsyneladende
give efter. I et Raadsmøde nogen Tid efter, at han havde
vundet Stockholm, fremsatte han de Betingelser, paa hvilke
han vilde, at Sverige skulde modtage Kristian af Danmark som
Konge. Det første var, at Kongen aldrig skulde komme til
Sverige, hvor han blot skulde have tvende Slotte, det andet, at
Raadet skulde regjere, det tredie, at af Skatten skulde blot det,
som blev tilovers, naar alle Regjeringsomkostninger var
betalte, sendes til Kongen i Danmark.
Raadet skulde saaledes blive den synlige Regjering i
Sverige, og Erkebispen, som den første i Raadet og dets
selvskrevne Ordfører, den virkelige Regent. Saadan var uden
Tvivl Erkebisp Jøns Bengtssons inderste Tanke, og derfor
kunde han paa den ene Side forespeile Folket, at han aldrig
vilde indkalde Fiendekongen i Riget, mens han paa den anden
solede sig i Kongemagtens Glans, om han end maatte forsage
Kongenavn og Krone.
Hvad der med de nyskomne landflygtige Herrer lidt
efter lidt trak ham ned fra dette Maal og bevægede ham til at
skifte Farve, det var den Omstændighed, at disse Herrer ikke
vilde eller kunde skille sig fra Kong Kristian og saaledes vilde
komme til at styrke hans Magt, hvorhos der allerede før i
Sverige fandtes en mægtig Mand, der afgjort vilde sætte sig
imod Erkebispen og blive de Misfornøiedes Leder, om han holdt
fast ved sin Plan. Det var Slotsherren i Nykøping, den af
Karl fængslede, men umiddelbart efter hans Flugt løsladte Erik
Axelsson (Tott), en Mand, hvis Magt ikke maatte maales
efter, hvad han selv, men efter hvad han sammen med sine
mange Brødre formaaede at afstedkomme. Og disse Brødre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
