Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONS KARLS SVAR.
483
kommer ikke Kong Karl tilbage, da er det min Mening . . .
det skal De hilse Hr. Nils og sige ... at vi maa se Tiden
an; thi det tjener til intet at ofre Liv og Blod mod en Magt,
som vi tre eller fire fattige Mænd paa langt nær ikke er voxne.
Ret havde den grønne Ridder i sit Raad . . . Kommer han
tilbage med Kongens Løfte, at han snart skal være iblandt os,
saa maa vi være færdige, og da maa Erkebispens og hans
Venner faa erfare en Leg, som skal bringe dem til at blegne.
Men har han ikke et saadant Bud at bringe os, sig da Hr.
Nils, at han gjør klogest i at lade Erkebispen have sin Tid
. . . tro mig, det skader ikke, vor Tid skal nok komme, den
ogsaa . . . Reis med Gud og alle Helgener, Hr. Sten . . . jeg
har lidet Haab om, at vi iaar eller næste Aar vil kunne drage
Sværd tor Kong Karl!«
Med denne Hilsen ankom Hr. Sten ud paa Vaaren til
Dalarne, hvor han traf Nils. Denne havde havt bedre Lykke.
En stor Del af Dalalmuen, særlig Bergmændene, var lidt efter lidt
blevne omvendte med Hensyn til Erkebispen, om det end ikke
var lykkedes at gjenoplive den sluknende Kjærlighed til Kong
Karl. Dertil havde for det første den Underretning bidraget,
at Erkebispen tværtimod sine Løfter vilde indkalde den danske
Konge, men dernæst ogsaa de Forord, som den ensomme Ridder
førte med sig fra Herman Berman, der lovede selv at komme
til Dalamændene, saasnart han var bleven helbredet fra den
Sygdom, han var faldt i. Ridderens Svend, Erik, var ogsaa
kjendt, hvor han drog trem, og gjorde sit til at bibringe
Bønderne en ret Forstaaelse af Forholdene. Endog de Ombud,
der havde været udsendte for at underhandle og træffe
Overenskomst med Erkebispen, begyndte at trække Ørene til sig,
da Stemningen, efterhvert som den blev til Fordel lor den
fordrevne Konge, blev hadsk mod alle, der havde tilskyndet
Almuen at gribe til Vaaben mod ham.
Alt syntes i denne Henseende saaledes at lykkes for Hr.
Nils, saa at han nok vilde kunne reise en Dalehær og med den
marschere sydover og gjøre som Engelbreckt gjorde, hvem
det ogsaa aldeles alene fra Begyndelsen lykkedes at belrie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
