- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
490

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

490

NILS BOSSON STURE.

folkevalgt maa han være, om Folket skal erkjende ham og
Sveriges Lov for gyldig.-»

«De taler saa store Ord, høivelbaarne Ridder, som om
De havde Magten i Hænderne til at indsætte Konge i Sverige!»
faldt Erkebispen ind, og den krummede Læbe gav hans Ord
et Anstrøg af Haan.

«Saa vil De da ikke høre mig, Erkebisp?» spurgte Nils,
•og hans Kind stod i Brand,

«Almuen, hvis Talsmand De er», gjenmælte Erkebispen,
«maa vel kunne tale gjennem mig lige saa godt som gjennem
Dem !»

Kulden, den fuldstændige Mangel paa Deltagelse for den
Sag, som Nils Sture vilde kjæmpe for, hvortil ogsaa kom en
Overlegenhed i Tone og Mine og en Selvsikkerhed, der
grænsede til Haan, — alt dette var i den Grad irriterende for
den ædle Ridders Sjæl, at han maatte anstrenge sig til det
yderste for ikke at give elter for Stormen i sit Sind.

Den grønne Ridder, der med Opmærksomhed havde fulgt
hvert Ord og hver Bevægelse hos de talende, og som uden
Tvivl mærkede, at det Øieblik nu var inde, da Nils ikke
længer vilde kunne bevare Herredømmet over sig selv, traadte
nu frem.

Nils havde ikke mærket ham ved sin Indtræden, saa
optagen som han var af sit vigtige Ærinde, og da han^nu
pludselig og saa aldeles uforberedt saa ham optræde netop
her paa et Sted, hvor man vel mindst af alt havde ventet at
se ham, formaaede han ikke at hindre, at et Forbauselsens
Blik luede i hans Øie.

Ridderen syntes at tage sig den samme Frihed hos
Erkebispen som fordum hos Kong Karl, og uden at bekymre sig
om, hvad denne eller hin vilde synes eller tænke, tog han
frem et Brev og rakte Nils.

«Det er fra ham!» sagde han, «De faar selv bære Skylden
for, at jeg overbringer det netop her, hvor jeg er ligesaa
forbauset over at finde Dem, som De kan være over at finde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free