- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
494

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

494

NILS B08S0N STUEE.

syv store Kister, fuldpakkede med Guld og Sølv — det skal
have udgjort 16,000 Mark — til Danmark. Ogsaa i
Vadstena Kloster gik han frem paa samme Maade. Kong Erik
havde her anbragt en stor Sum Penge til Oprettelse af et
Præstekollegium, der skulde synge Messer for hans egen og
hans Dronnings Sjæl. Ogsaa denne Pengesum tog Kongen.

Erkebispen lod alt gaa sin Gang, og Misfornøielsen aad
sig som en underjordisk Strøm dybt ned og vidt omkring
under den Mark, hvorpaa Kongen stod. Men Pengebehovet —
der opstod af Forhold, som var aldeles fremmede for Sverige,
saasom Holsteins Indløsning, Medgift ved Datterens Formæling,
kostbare Reiser til Rom —, Pengebehovet tvang Kongen ind
paa en Bane, hvor han burde have taget Advarsel af sin
Forgjænger Kong Eriks Exempel istedetfor at gaa endnu længer
end denne. Han betyngede Almuen med den ene Skat efter
den anden, den ene tyngre end den anden. Hvert af Aarene
1460 og 1461 paalagdes foruden de almindelige Skatter en
Mark paa hver Bondegaard over det hele Rige, og fra denne
Skat var ikke engang Herrernes og Klostrenes Bønder
fritagne.

Det var naturligt, at Misnøien nu vilde tage Fart, og nu
først begyndte det at blive farligt for Kristian. Ligesom det
ved en Ildebrand varer længe, førend Flammerne slaar ud i
lys Lue, saaledes kunde de Raab, som nu hævedes, blive
betragtet som et Varsko om, at der var Fare paa Færde. Men
de naaede ikke Kongens øren, og selv om de havde naaet
dem, vilde de ganske vist kun lidet have udrettet. Kongen
opholdt sig hovedsagelig i Danmark, og Erkebispen skjøttede
Regjeringen i Sverige. Men Erkebispen gjorde intet for at
lindre Nøden. Han lod Kongen slaa Slag paa Slag, indtil
Misnøien ikke længere stod til at betvinge.

Det var dog ikke nok med, at Kongen paa denne Maade
gjorde sig mere og mere umulig. At naa sit Maal overfor
ham, om dette Maal var at skille ham fra Thronen, var
forholdsvis en let Sag; thi det svenske Folks Hjerte vandt
aldrig de fremmede Konger. Men ligesom Kongen uden at ane

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0500.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free