Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526
NILS BOSSON STURE.
Tilsidst fremstillede han den Skam og den Vanære, der var
overgaaet Riget, idet Kongen bortførte dets Erkebisp,
ærværdige Fader i Gud, Jøns Bengtsson.
Da han havde ytret dette, slog han sig for sit Bryst og
tilføiede:
«Med Forestillinger, med Bønner og med Breve har jeg
bestormet Kong Kristian, at han maatte lade os faa igjen vor
Erkebisp, men forgjæves har al min Bestræbelse været. Og
alligevel havde aldrig Kong Kristian besteget Sveriges Throne,
hvis ikke den ærværdige Fader, Erkebisp Jøns, havde været
ham huld. Men Lænkerne og Fangenskabets Nød og
Forsmædelse er blevet hans Løn. Og derfor sværger jeg den
dyreste Ed ved mit Liv og i Guds Navn, at jeg aldrig vil bære
Bispehue og Skrud, saalænge denne Beskjæmmelse er uhævnet.
Derfor vil jeg vove Liv og Blod og Gods/ alt hvad jeg eier,
og jeg har den Tillid til Gud og St. Erik Konge, at de skal
holde sin Haand midlertidig over mig og os alle, saa at vor
Ære og Landets Velfærd maa blive oprettet igjen!»
Ved disse Ord løftede han Bispehuen af sit Hoved og
overleverede den tilligemed Staven til en hosstaaende Kannik,
og lod saa et Par andre Kanniker afføre sig Bispekaaben,
hvorpaa to Riddere kom frem og spændte om ham hans
Harnisk og omgjordede ham med Sværd og satte en Hjelm
paa hans Hoved.
Den harniskklædte Biskop drog ud Sværdet, vendte sig
om mod Alteret, faldt paa Knæ og bad og kyssede imens
Sværdhjaltet. Da han vendte sig om, var han meget rørt,
gik omkring og tog Kannikerne i Haanden, og man saa
Taarerne staa ham i øinene, idet han talte om den Nød, der
tvang ham fra Messe og Alter ud i Stridens Bulder.
«Da nu de elendige vorder fortrykket, og de fattige sukke,
vil jeg staa op, siger Herren!»
Disse Ord af Davids Salmer gjentog han, og saa vendte
han sig pludselig bort, for med Haanden over Øinene og gik
over til Ridderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
