Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KETTIL KARLSSON VASA.
593
Side, bøiende sig ned over Rosen, hvis kunstnerriske
Sammensætning øiensynlig vakte hendes Beundring. Da Ridderen
traadte ind, saa de begge op, og neppe havde Ingeborg
gjen-kjendt ham, førend hun slog sine Hænder sammen og med
et Udraab af Glæde skyndte sig hen til ham.
Ogsaa Jomfru Magdalena reiste sig, og en Purpursky
lagde sig over hendes Ansigt, som om hun var bleven
overrasket i et utilladeligt Forehavende. Hun var saavel hvad
Væxt som Ansigtstræk angaar en ualmindelig vakker Pige. I
meget var hun sin Moders udtrykte Billede. Hun havde
hendes velformede Mund og Hage saavelsom hendes Hænder,
men Pande og Næse var Faderens, medens der i de store
øine, som lyste under de fint penslede øienbryn, laa et
Udtryk mildt og svævende som Dronning Karins, men tillige
stolt, ja næsten overmodigt som hos Kong Karl. Den fine,
gjennemsigtige Hud, Formernes ædle Fuldendthed, den høie,
slanke Skikkelse — alt dannede en hel og ubeskrivelig
Skjønhed.
«Vær kjærlig hilset, høibaarne Ridder!» sagde hun og
rakte den bukkende Ridder sin Haand, «har de Hilsener med
fra min Frænde, Fru Brita, og hvorledes befinder hun sig?»
«Hilsener har jeg ikke», gjenmælte Hr. Nils; «thi jeg
kommer nu sidst fra min Broder Svante paa Ekesjø . . . men
jeg er nu paa Veien til hende, og mit Ærinde til Dem er at
■spørge, om De og Jomfru Ingeborg vil følge mig til
Pen-ningeby og opholde eder der, indtil vi faar Underretning fra
Deres Fader, Kong Karl, og det, mener jeg, vil snart kunne
ske! Hvad siger De dertil, høibaarne Jomfru?»
«Ak ja, ak ja!» udbrød Ingeborg og klappede i Hænderne
af Glæde over at faa komme til den kjære, kjære Fru Brita,
som fik hendes hvide Rose paa sin Bryllupsdag.
Ogsaa Kongedatteren syntes til en Begyndelse med Glæde
at lytte til Ridderens Ord, men øieblikkelig stod hendes Kind
i Purpur, og hun saa bort, ligesom om en Tanke, hun vilde
skjule, var steget op hos hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
