Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KETTIL KARLSSON VASA.
593
Men det kunde nu ikke hjælpe, og vel ankomne til Penningeby,
vilde de nok finde Midler, hvorved den nærgaaende Kræmmer,
hvem han end maatte være, skulde kunne holdes fjernet fra
Kong Karls Datter.
Da saaledes alt var bestemt, varede det ikke længe, førend
man brød op fra Linkøping. De to Jomfruer kjørte i samme
Slæde og Gubben Erland ene i den anden, men for og bag
red Nils Stures Svende og han selv ved Siden af de to
Jomfruer.
II.
Paa Kolmorden.
Det er fremdeles fint Veir. Lidt Sne faldt om
Eftermiddagen, men det begyndte at lysne op henimod Aftenen,
netop som de reisende kom til Norkøping. Her tog man Hvil,
og imens klarnede det op og saa ud til at blive en vakker
Nat, hvorfor Hr. Nils spurgte Kongedatteren, om hun ikke
vilde fortsætte Reisen, saa kunde man naa frem til Krokeks
Kloster og der søge Herberge for Natten.
Dette Forslag blev modtaget med Tilfredshed, og saa
fortsattes Reisen efter et Par Timers Hvile. Det gik i raskt Trav
henover den nyfaldne Sne nordover fra Norkjøping gjennem
den Skov, som da fandtse dér og strakte sig lige hen til Foden
af Kolmorden. Hestene satte afsted i friskt Løb, og ogsaa
Ridderens Svende red glade i Hu gjennem Skoven. En af
dem sang, saa det gav Gjenlyd langt bort mellem Træerne:
„Mig lyster ved Daggry ud
i Mark og Skov at ride,
thi jeg bær for en høi Jomfru
baade Sorg og Hjertens Kvide."
Men mit Skjold det lyser saa vide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
