Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540
NILS BOSSON STURE.
Throne og Kirkens første Mand række ham sin Haand i fast
Forbund til Beskyttelse og Hegn for Sveriges Land!»
Men hvorfor sidder du saa stille i Kveld, Erik, det er
imod din Sædvane . . .?»
Erik red længst til Venstre i den Række, som var
nærmest den forreste Slæde, og befandt sig saaledes midt for
Ridderen, der ogsaa red paa denne Side af de to Jomfruer.
«Jeg synger min egen Sang i Kveld», svarede den tiltalte,
«og den synger jeg helst taust; naar vi vel har forladt Krokeks
Kloster, skal jeg synge heit.»
Han var maaske den mest erfarne af alle Nils Stures
Svende; han havde lige fra Gutteaarene siddet paa Hesteryggen
og gjort Svendetjeneste først hos Herman Berman under
Engelbrekts Befrielseskrig og i Feiderne mod Hr. Erik Puke
og Nils Stensson. Han besad derfor i høi Grad sin nuværende
Herres Tillid og havde ogsaa vist sig samme værdig ved de
store Tjenester, han havde gjort og kunnet gjøre ham i
Dalarne, hvor han var født og opvoxen.
Hans uklare Svar paa Ridderens Opfordring bragte derfor
denne til at tænke paa ganske andre Ting end de lyse, smilende
Billeder, der hidtil havde fyldt hans Sjæl, og han nærmede
sig den tause Svend.
«Syng ud, Erik», sagde han, «hvad du har paa Hjerte
. . . aner du Uraad?»
«Den Vei, vi nu drager, Herre», svarede Svenden, «taler
til mig fra hvert Træ og hver Sten om fordums Dage. Da
jeg den første Gang red her, var det sammen med Engelbrekt
og min forrige Herre, Herman Berman, og naar jeg tænker
paa, hvorledes Svigefuldheden fældte den redelige Mand, da
han mindst anede det, maa med god Grund mine Tanker
blive mørke! Selve den Vise, som Hollinger sang, tyder jeg
paa min egen Maade. Thi Sveriges Rige var visselig en
Brud, som sukkede og klagede i et Fængsel ligesaa haardt
som Klostret, og saa staar der i Visen:
„Saa rev han ned den Klostermur,
saa Jorden skjalv derved,
og tog den Jomfru af sit Bur,
der bad i Helgenfred!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
