Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAA KOLMORDEN.
543
«Kommer vi vel til Krokeks Kloster, saa tænker jeg, at
den værste Fare er overstaaet; thi der forbliver vi i Nat, og
om Dagen pleier ikke de onde Raad at komme til Handling».
«Har De der forvisset Dem om alt med Hensyn til
Klostret, Hr. Nils!» spurgte den gamle Svend.
«Klostret?» mumlede Nils og tilføiede, «det skal vi vel tage
Vare paa, saa at vi dér kan bo i Fred!»
Saa vendte han sig atter til Slæden, hvor Kongedatteren
sad, og vilde begynde Samtalen paany. Men hvordan det nu
end var, saa havde det glade og lyse i hans Sindsstemning
flygtet sin Kors, og ogsaa Kongedatteren syntes helst at ville
beskjæftige sig med sine egne Tanker. Den paabegyndte
Samtale blev mattere og mattere, uden at hverken den ene
ellerden anden kunde sige hvorfor.
Men Hollinger istemte en ny Vise, den om Alf
Erlingsson, der ene steg ned i en Baad fra sit Fribytterskib og roede
mod ni tungt lastede Kræmmerskibe, som han med sine Svende
røvede. Den friske, raske Tone tilkjendegav, at Visen var
ham selv fortrinsvis kjær, og han sang den med en saadan
inderlig Hjertefryd og Lyst, at alle med eller mod sin Vilje
maatte høre paa ham.
Hans Skib kan Bølgen skjære,
for en Fribytter vil han være.
Kjender I Alf?
Han ridser Kors i den hvide Sand,
han sprang i Forstavnen og for fra Strand.
Kjender I Alf?
Man var kommen frem til et Sted i Skoven, hvor der
var en Aabning ned mod Bråviken, og her ved et Træ, sad
en Mand tilhest aldeles stille og ubevægelig og saa tæt under
en skyhøi Gran, at der behøvedes Eriks skarpe og altid
aarvaagne Øie for at opdage ham. Erik nærmede sig strax Hr.
Nils og hviskede noget i hans øre, idet han pegede mod
Træet, og nu saa ogsaa Nils Rytterskikkelsen. Men Sangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
