Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAA KOLMORDEN.
549
mandigt fine og ædle Ansigt, frem. Han lagde sin Haand
paa Hr. Davids Skulder og sagde:
«De Ord er værdt at tænke paa . . . følg De mit Raad,
Hr. David, og lad Ridderen fare med Fred!»
«Nei!» skreg Hr. David og for op, som om han nu var
kommen til Klarhed angaaende sin Tvivlraadighed. «Nei!
Det skal ikke ske ... De bliver min Fange, Nils Sture, saa
sikkert som jeg heder David Bengtsson, og har jeg styret en
Kjøl i Taage og Mørke gjennem Brændingerne i den forrygende
Storm, saa skal jeg vel ogsaa kunne komme forbi de
Blind-skjær, for hvilke De har advaret mig ... Og De», her vendte
han sig til Kræmmersvenden, «tag dem i Vare, thi den Høg,
som jager paa min Mark, paa den stækker jeg Vingerne,
det kan De se i denne Stund».
Og mens han talte, klappede han i Hænderne, og nogle
haandfaste Svende traadte ind. Alt syntes at være aftalt og
forberedt paa Forhaand; thi Hr. David vinkede blot med
Haanden, og Svendene omringede Nils, uden at et Ord ytredes.
Denne lagde Haanden paa sit Sværd, men han indsaa
øie-blikkelig det vanvittige i at forsøge paa at gjøre Modstand.
Han lagde sine Arme i Kors over Brystet og betragtede i
Taushed den svigefulde Hr. David, der igjen syntes at blive
et Bytte for sin Tvivlraadighed, da han saa sin Modstanders
store Ro. Og i den Grad var hans Opmærksomhed fængslet
af Fangen, at han ikke mærkede det lynende Blik, hvormed
Kræmmersvenden forlod Værelset.
En Stund hengik, og Ridderen stod endnu og rugede
over sine Tanker, da pludselig Stridsraab og Vaabenlarm
hørtes udenfor Klostermuren.
Nu vaktes Ridderen af sine Tanker, men idetsamme
aabnedes Døren, og en væbnet Svend styrtede ind.
«Forgjæves, Ridder!» ytrede han, «de fløi undaf, som om
Deres Heste havde havt Vinger, saasnart vi satte Næsen
udenfor Klosterporten ...»
«Og De fik flyve?» spurgte Ridderen ude af sig selv at
Vrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
