Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-574
NILS BOSSON STORE.
sit dristige Vovestykke, han da skulde faa vælge, hvem han
vilde, blandt Biskoppens eller Herrernes Svende.
Saa gik en Uge, og man var inde i Marts. Svenden
havde intet ladet høre fra sig, og Biskoppen begyndte at give
sin Utaalmodighed Luft i skjæmtsomme Ord til Hr. David,
der var bleven Gjenstand lor Opmærksomhed af visse
Lande-veissvende, og desto mere forbitret blev Hr. David. Han
vidste ikke heller, hvorledes han skulde tolke Svendens
Optræden, om nogen eller ingen Betydning laa i den, og denne
Uvished foraarsagede ham større Bekymring, end han vilde
lade sig mærke med.
Men omkring en Uge efter den gjorte Overenskomst,
netop som Utaalmodigheden og Græmmelsen var paa sit
Høidepunkt i den biskoppelige Leir udenfor Stockholm, befandt
to Svende og en Munk sig en Aften nedenfor Kannikhuset
ved Uppsala Domkirke. Det var kulmørkt, og Østenvinden
førte tykke Sneskyer henover Himmelen. Svendene gik
nogle Skridt henad den krogede Gade og saa op til Vinduerne,
hvor et og andet Lys skinnede, standsede og lyttede og gik
saa atter tilbage igjen.
Munken stod stille og syntes ikke at dele Svendenes
Utaalmodighed. Han stampede saa smaat med Fødderne
indimellem for at holde dem varme og trak Huen godt nedover
Hovedet, men forøvrigt viste han intet Tegn til den urolige
Venten, der særmærkede de to Svende.
«Jeg mener, at den fromme Herre tilsidst ikke vover sig
ud«, ytrede den ene af disse til Munken; «var du ikke saa
sikker i din Sag, Erik, og stolede jeg ikke saa fuldt og fast
paa din Klogskab, saa gik jeg selv op . . .»
«Da vilde alt være tabt«, gjenmælte Erik, «nei, han vil
ganske vist komme, og han maa ikke vide andet, end at det
er ham, som bringer St. Eriks Slot ud at de danskes Hænder
. . . Jeg kan ikke andet- end se en Helgens Finger i hele
denne Færd, lige siden jeg drog fra Penningeby for at træffe
Dig i Stockholm . . . Den stakkels Svend, som skulde hente
Læge fra Stockholm, blev saa glad, da han hørte, at jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
