- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
594

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-594

NILS BOSSON STORE.

Haand, hvorledes vi skal kunne redde ham; thi Hr. David er
lige slu, som han er feig . . .! Dog, jeg har svoret, og jeg
skal holde min Ed . . . Den Nat skal det koste hans Liv,
om han ikke aabner Porten for Hr. Nils, hvor han nu findes».

Erik sagde intet til dette. Han indsaa mere end godt det
rigtige i Broddes Mening.

«Har du ellers ingen Tidender fra Penningeby?» spurgte
denne?

«Nei!» svarede Erik. «Men den Grønne sidder fremdeles
i Stuen midt for Ekolsund!»

«Og I har ikke talt med hinanden?»

«Nei!»

Hvad den underlige Ridder kan have i Sinde, det véd
alene Helgenerne . . . Men Hold Øie med ham, baade du og
Hollinger! Ved Guds dyre Blod, han kunde godt slaa en
Streg over altsammen ...»

De to Svende skiltes ad. Erik klatrede ned ad Klippen,
noget, der gik hurtigere, end han havde beregnet, som Følge
af de Snemasser, der imens var faldt og af Stormen presset
ind i hver Revne. Han faldt saagodtsom uhindret ned i den
dybe Snedrive ved Klippens Fod. Lettere gik det for Brodde.
Uveiret var hans bedste Bundsforvandt. Thi var dette Sted i
Almindelighed sjelden eller aldrig besøgt, saa var dette endnu
mindre Tilfældet en saadan Nat som denne. Han fik derfor
uforstyrret op Stigen, som han rullede sammen og lagde paa
sin sædvanlige Plads, og gik siden en anden Vei end den, han
var kommen frem mellem Slotsbygningerne til Stegehuset.

Her hørte han Sigge, der kom løbende over Gaarden,
raabe:

«Er det du, Falk?»

«Jo vist er det saa!» svarede denne.

«Et Hundeveir i Nat . . . jeg havde saa nær ikke sluppet
fra Hr. David og frygtede stadig for, at du skulde finde Tiden
forlang og ikke vente.»

«Den venter ikke forlænge, som venter paa noget godt!»
ytrede Brodde, og saa gik de ind i det sædvanlige Værelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0600.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free