Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEI KRADEN PAPE.
607
«Hvad siger du, Kvinde?» udbrød Manden, og hans Tone
skiftede mellem Glæde og Mistro.
Erik stod længe og grundede paa, hvad han havde hørt.
Det var slet intet umuligt, at Hr. Nils virkelig havde faaet
igjen sin Frihed. Brodde kunde være kommen og have vovet
et dristigt Skridt, som var lykkedes, og det var ganske
naturligt, at Hr. Nils da først havde begivet sig til Penningeby.
Alt dette sagde han til Fader Bengt, og da det i
Almindelighed er saa, at Mennesket tror paa det, som man haaber og
ønsker, saa sluttede ogsaa her Talen dermed, og Erik bestemte
sig for allerede samme Kveld at begive sig til Penningeby.
Veien var visselig lang, men dog ikke længer, mente han, end
at han kunde være tilbage med sikre Underretninger, inden
Biskoppen kom marscherende med Siljansdalarnes Almue.
Saa drog Erik sin Vei. Men ankommen til Penningeby,
hvor alt var nedsænket i Sorg og Bedrøvelse over de
frugtesløse Forskninger efter Husbonden, og hvor Eriks Fortælling,
saa lidet af Vished den end indeholdt, dog spredte en Straale
af Haab, blev han snart oplyst om, at altsammen var et
Bedrageri, og han kom derved til at tænke paa den sorte
Kannik, der hviskede Ridderen noget i Ørene paa Thinget. Uden
Tvivl var det hans Paafund at sende en Svend med Bud fra
Hr. Nils for at fjerne Erik selv og under hans Fravær og
maaske ved Biskoppens egen Nærværelse faa Bugt med
Bønderne.
Nu blev han i høieste Grad urolig, og selv Fru Brita
maatte trøste ham. Den gamle Hovmester hos Kong Karl
kom til ham og hilste ham venlig fra Kongedatteren, der bad
ham om at være ved godt Mod. Men uagtet alt dette vilde
Erik neppe unde sig nogen Hvile, førend han atter sad paa
Hesteryggen.
Med Fortvivlelsens Fart tilbagelagde han Veien til
Hedemora igjen. Men neppe var han kommen ind i Fjädrundaland,
førend han fik høre, at Biskop Kettil med en vældig Hær
Dalkarle og Västmanlændinger laa i Hælle-Skoven omkring
Hara-kers Kirke. Denne Underretning, der bekræftede hans Mis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
