Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■DIE KEADEN PAPE.
619
given af mange Fiender, og nu saa han sig med- bistert Blik
omkring efter det Vaaben, han søgte.
Men medens hans Øie saaledes speidede omkring efter
det forønskede Vaaben, tog han Skridtene fremover uden at
lægge Mærke til, hvor han traadte, indtil han snublede over
en Gjenstand og nær havde faldt omkuld. Og se, der laa jo,
hvad han søgte, en Bue, som var bleven mistet, eller kastet
hen i Iveren for at gribe til Sværd og Øxe for at stride Mand
mod Mand, og tillige nogle Pile. Nu saa han sig om efter
Sønnerne. De rykkede frem med ægte Kjæmpetag, og et
tilfreds Smil krusede ved Synet heraf hans Læber. Han raabte
til dem; men de hørte ham ikke. Han raabte til Erik, men
ikke han heller hørte. Han stod dog Gubben nærmest af dem
og kunde derfor lettest naaes. Og med Kjæmpeskridt
nærmede sig derfor den gamle ham, idet han raabte høit hans
Navn. Men hans Uro steg til det høieste, da han ved et Blik
paa den grønne Hat flk se, at denne allerede var i fuld Færd
med Biskoppen.
«Guds Død, Erik . . . Erik», raabte han, idet han
anstrengte sig til det yderste, «jeg mener, at Kongen holder Ord
med sin Trusel om at trække Biskoppen ud af Dalarne efter
Haaret!»
Raabet, der hørtes vidt omkring, eggede Iveren hos
Bergmændene, og Sønnerne opfattede Faderens Ord som en
Bebreidelse, saa at de nu begyndte at hugge omkring sig
ligesom i Berserkergang. Men Erik stod øieblikkelig ved hans
Side.
«Kan du skyde et Skud endnu, som du fordum kunde,
saa skyd!» sagde Gubben til denne. «Se derhen, ser du ham
i den grønne Hat? Jeg mener, det er Kongen selv . . . Men
se, se, hvor de stormer ind paa Biskoppen! . . . Skyd, skyd,
Dreng, og maatte St. Erik rette din Pil.»
Mens Gubben endnu talte, havde Erik spændt Buen og
ført Pilen til Øiet. Og det var paa høi Tid. Den ivrige
Gubbe, saa senestærk og kraftig han end var, skjalv af Uro,
naar han nu saa henover dj stridendes Hoveder mod den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>