- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
623

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEI KRADEN PAPE.

329

«Brodde!» udbrød Erik og traadte ud af Geledet for at
møde den ankommende.

«Ja, det er jeg ... og nu skal det gjælde den lede
Forræder paa Ekolsund . . . kom, følg mig, ikke et øieblik vil
jeg miste, siden jeg har fundet dig. Jeg har søgt at træffe
Hr. Sten, men Striden kom imellem . . . havde jeg vidst, at
du var her, vilde jeg allerede nu have været paa Sted og Plads.

Erik saa paa Gubben Bengt, og denne snart paa Erik,
og snart paa Brodde uden at büve klog paa, hvad Svendene
talte om, indtil Erik i Korthed gjorde Rede for, hvem Brodde
var. Men da blev Gubben næsten ivrigere end Brodde, og
det var kun lidet om at gjøre, at han selv vilde have forladt
Hæren for at skynde sig med at befri den kjære Hr. Nils Sture.

«Gaa, gaa!» sagde han, «du véd, hvor min Hest staar,
lad Svenden faa den, og spar ikke Dyret; det holder nok ud
et saadant Ridt. Lever jeg denne Dag tilende, saa vil jeg sel\r
med mine Drenge komme eder til Hjælp.»

Brodde fik ikke Tid til at svare; thi nu blæste
Strids-hornene til Anfald. Men han trykkede den gamles Haand, og
hans øie talte bedre, end hans Tunge kunde have gjort.

Langsomt bevægede Hæren sig fremad. De to Svende
stod et øieblik stille og betragtede det storartede Skuespil, da.
de to Hære nærmede sig hinanden.

Men saa skyndte de sig ind i Skoven.

VII.

En Nat paa Ekolsund.

Hr. David Bengtsson sad i sit Lønkammer paa Ekolsund
og saa bister og grum ud. Mens det lurende Blik var fæstet
paa Væggen, hvor forresten intet fandtes, der for nogen anden
kunde være af saa fængslende Beskaffenhed, holdt han begge
Hænder fæstet paa Knæskjællene og sad saaledes noget lor-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0629.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free